I en lille forblæst by har to bander slået sig ned. Genji klanen og Heike klanen. Begge klaner ledes af hver deres mere eller mindre psykopatiske overhoved der ikke går af vejen for at slagte uskyldige landsbybeboere på deres vej frem. De to klaner har bosat sig i landsbyen fordi legenden siger, at der omkring byen findes en stor skat. Det er dog ikke lykkedes nogen af dem at finde den endnu. En dag ankommer en fremmed uden navn til byen. Han er en ægte gunslinger, der har vigtige oplysninger om skattens gemmested. Han tilbyder sin hjælp til den klan, der kan give ham mest. Det hele ender i tumult, og snart må vores helt slå sig sammen med den levende legende Bloody Benton for at kunne klare sig i det kommende slag imod de to klaner. I kulissen lurer cowboyen Piringo (Quentin Tarantino), der også har noget at bidrage med.
Takashi Miike er blandt de instruktører i Japan der laver flest film. Han er kendt for at optage nærmest på samlebånd, og de sidste par år har han gennemsnitligt lavet 3 film om året. Men hans hurtighed til trods formår han altid at have noget spændende at byde på. Hans film er nådesløse i deres historier, og der bliver aldrig lagt fingre imellem når det kommer til at sprænge grænser og bryde tabuer på stribe. Hvem husker ikke scenen fra hans film Audition, hvor en kvinde brækker mad op for at give det til det misfoster, hun holder fanget i en sæk i sin lejlighed. Eller scenen med hanekampen fra The City Of Lost Souls der er som taget ud af The Matrix. Eller den uforglemmelige start på den første film i Dead Or Alive serien, hvor en mand der lige har proppet sig med nudler bliver skudt i maven, hvorefter der sprøjter nudler ud over det hele. Eller scenerne med børnene der fungerer som nådesløse dræbermaskiner i Fudoh The Next Generation, og i selv samme film bruger en anden teenagepige hendes køn som en voldsom dræbermaskine. For ikke at glemme mesterværket Visitor Q, hvor det nærmest regner med modermælk i en historie om incest, ligdele og en familie i opløsning. Eller Miikes hyldest/parodi på Robocop, Full Metal Yakuza hvor filmhistoriens måske længste penis dingler frit. Man kunne blive ved med at remse scener op fra Miikes endeløse række af mesterværker, og undertegnede vil her slutte af med at anbefale Ichi – The Killer der byder på ultravold i højeste gear, og en antihelt der ikke er bange for at skære sin egen tunge af. Ikke mange af Takashi Miikes film er udgivet på Dansk DVD, men de er bestemt værd at få fingre i, hvis man er klar på en dristig instruktør, der elsker at provokere, samtidig med at han får fortalt en god historie, altid tilsat en visuel opfindsomhed der sjældent er set mangen til. Miikes film har sjældent holdt sig inden for en bestemt genre, han elsker at krydse genre, og hans film er ofte et pænt genremix.
Sukiyaki Western Django er en ægte nudel-western. En Japansk hyldest til de Italienske Spaghetti Western film, som de fleste nok har stiftet bekendtskab med i form af Eastwood/Leone filmene, med manden uden navn der med iskolde øjne og en rygende cigarstump blæser nederdrægtige sjæle væk. Sukiyaki Western Django bære alle de elementer en ægte western bør. Vi har manden uden navn der ankommer til en by splittet af to bander. Dette setup er taget direkte fra Sergio Leones A Fistfull Of Dollars, der igen var taget fra Kurosawas Samuraifilm Yoimbo. Men Sukiyaki Western Django indeholder også mange andre scener og optrin, som den ivrige westernfan vil kunne diktere hvorfra stammer. Mest åbenlyst er nok de mange nik til Sergio Corbucci’s mesterværk fra 1966, Django. Har man endnu ikke set Django bør man straks efter at have set Sukiyaki Western Django, skynde sig at få fat i dette genremesterværk og nyde den i fulde drag. Miike blander også en del af den Japanske historie ind i fortællingen om de to klaners indbyrdes strid, samtidig med at han får mixet lidt Shakespeare ind i form af historien om War Of The Roses. Det hele tilsat Miikes rå tegneserie vold og absurde optrin, og vi har en intet mindre end en fantastisk Japansk western.
Kostumerne i Sukiyaki Western Django er et kapitel for sig. De to bander, den hvide klan og den røde klan er klædt i farverige kostumer, der blander det klassiske westernlook med de traditionelle japanske samuraiuniformer. Det hele tilsat et moderne strejf, hvor intet er for vildt eller for spraglet til at blive brugt. Dertil er der lavet voldsomme frisurer, der nok vil tage pusten fra selv en frisør som Dennis Knudsen. Ikke siden Samuraifilmen Azumi har undertegnede set så spændende kostumer.
Musikken er komponeret af Koji Endo der virkelig levere varen, i form af et soundtrack der lever op til genren på alle måder. Se endelig rulleteksterne igennem og lyt til sangen om Django. De mange flotte billeder og Miikes fandenivoldske stil er fanget af fotografen Toyomichi Kurita, der også gør sit for at man som fan af genren ikke keder sig. Sammen med Miikes tilsyneladende uudtømmelige fantasi og rigdom på visuelle ideer, har han skabt en af de hidtil flotteste Takashi Miike film til dato.
Sukiyaki Western Django skal ses hvis man er fan af Takashi Miike og westerngenren i almindelighed. Trods en lidt langsom start med en masse flashbacks der skal sætte historien i gang, kommer det hele snart op i omdrejninger, og så går det løs i et åndeløst tempo hvor action og bizzare optrin står på række for at afløse hinanden. Takashi Miike har endnu engang bevist, at han mester alle genre til fingerspidserne, og at han er en af de dygtigste og mest kreative nulevende instruktører på verdensplan.
Ekstramateriale.
Der er ikke noget ekstramateriale at hente på denne udgivelse af Sukiyaki Western Django. Ærgeligt når man for det samme antal kroner kan købe en UK version der indeholder en del spændende ekstramateriale.
Billedet bliver flot præsenteret i 2.35:1 Anamorphic WideScreen 16:9 og de mange pistolskud og sværdsving kan nydes i både Dolby Digital Surround 5.1 og DTS. Sukiyaki Western Django kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Sukiyaki Western Django er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.