Skriv en kommentar
Når bøger laves om til film, kan det ende i det rene makværk. En instruktør er grebet af den gode historie, stemningen, teknikken, karakterskildringen og forsøger ihærdigt at overføre disse til filmstrimlen. Litteraturen har siden filmens fremkomst være en særdeles udnyttet leverandør af historier til det store lærred, og i mange tilfælde mislykkes denne komplekse transformation totalt. Tænk bare på Bille Augusts ”Frk. Smillas fornemmelse for sne”, Lawrence Kasdans ”Dreamcatcher” og Brian De Palmas ”Forfængelighedens bål”.
Sådan er det ikke med Henning Carlsens filmatisering af Knut Hamsuns roman ”Sult”. Tværtimod. Når folk i fremtiden skuer tilbage på Hamsuns bog eller Carlsens film, separeres de ikke - så vil de i stedet stå som ét værk. Først kom en bog, siden kom en film. Tilsammen udgør de kunstværket.
Det unikke ved Carlsens film er, at det ikke er en filmatisering i den forstand, at den vil fortælle bogen, dvs. gøre hvad bogen gør. I stedet vælger Henning Carlsen at forfølge en streng i bogen, omend det måtte være hovedstrengen. Carlsens visualiserer med al tydelighed og dybde hovedkarakterens tilstand. Det er sulten, det handler om – og ikke mindst den stolthed, der er sultens tro følgesvend. Filmens ypperste præstation er, at den formår at skildre den subjektivitet, som er så grundlæggende i bogens fortællerstemme. Det er sindet, der taler – såvel bog som film.
Historien er den klassiske fortælling om den sultende kunstner. Digteren der vandrer rundt i Kristianias gader uden penge på lommen, sulten, søgende men fyldt af stolthed. Hvis han finder en skilling, giver han den til en tigger. Hvis han standses op af en politibetjent, spørger han blot, hvad klokken er. Han er ikke til fattighjælp og medlidenhed. Vi følger ham rundt i gaderne i disse gråtriste efterårsmåneder, hvor han forsøger at finde et lille arbejde, så han igen kan få kræfter til at skrive. Han er sulten og kan ikke skrive. Han spiser ikke og kan derfor ikke skrive. Og når han ikke skriver, får han igen penge og kan derfor ikke spise. Langsomt bliver denne cirkel af præmisser til en spiral, som synker ham ned i mismod og tavs frustration. Han pantsætter sine ting, alt i mens han bilder pantelåneren (Osvald Helmuth i sin sidste rolle) alle mulige historier på ærmet. Han begynder at tale med sig selv. Han bliver smidt ud af sit værelse og må finde ly udenfor i natten. Han fascineres af en kvinde og nærmer sig et fysisk forhold med hende.
Centralt i filmen er digteren i Per Oscarssons fuldendte præstation. Enten ser vi digteren, eller også ser vi det, han ser eller det, han tænker på. Det er denne teknik, der oversætter romanens subjektivitet til filmens sprog. Vi kommer helt ind til dette menneske, og vi hører derfor sindets stemme.
DFI skal roses for at støtte denne udgivelse. Der er tale om et yderst vigtig, dansk filmværk, som i den grad også hører hjemme på en DVD-skive. Tak for det.
Ekstramateriale:
Der er tale om et godt ekstramateriale, der afskiller sig fra så mange andre DVD-udgivelser ved at have ro og tid snarere end hatsværk og PR over sig. Skiven indeholder en samtale mellem den amerikanske forfatter Paul Auster og Knut Hamsuns barnebarn Regine Hamsun (26 min.). Paul Auster er stor fan er såvel bog som film, og det er denne idolisering, der ligger til grund for samtalen. Måske går der lidt selvsving i den, og måske er det mere en monolog end en dialog til tider, men det bliver aldrig kedeligt at høre på. Mere bid er der dog i Henning Carlsens egen fortælling, som generøst varer 40 minutter og kommer vidt omkring. Her fortæller Carlsen om grunden til filmens opståen. Om fundet af Per Oscarsson, som egentlig startede med at være en utilfredsstillende erstatning, men som bekendt blev filmens helt store gevinst. Henning Carlsen beretter desuden om besværlighederne med at konvertere romanen til filmen, og om de mange overvejelser og forhindringer, der bød sig til undervejs. Endeligt er der 75 still-billeder fra filmen og settet, som man kan granske.
Udover selve skiven indeholder kasseten desuden en lille pamflet, hvori Paul Austers essay ”The Art of Hunger” er trykt i dansk oversættelse ved Peter Kirkegaard. Essayet der på glimrende vis kommer rundt i sulte-motivet i Hamsuns roman er fra 1970, men foreligger altså her for første gang på dansk. I pamfletten er desuden en kort tekst af Henning Carlsen om mødet med Paul Auster. En fin ide med dette skrift i stedet for den sædvanlige kapiteloversigt, som jeg på iungen måde savner.
Der kan gives * * * * * til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
