Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En journalist ved navn Tre tager til det rige kvarter The Hamptons for, at interviewe den velkendte hiphop producer Summer G. Tre bor under opholdet hos sin kusine Sky og hendes mand Chip, som snart bliver rodet ud i et trekantsdrama med Summer G. Sky forlod nemlig Summer G for Chip for 10 år siden af de forkerte årsager, og i hiphop miljøet hvor vold er en vigtig faktor, er noget bestemt til at gå galt.
Summer G er blevet præsenteret som hiphoppens version af klassikeren Den Store Gatsby, og der er bestemt også lighedspunkter. Begge historier handler om de nyligt rige, og begge har et trekantsdrama. Men så stopper lighedspunkterne her, for Summer G er på ingen måde den klassiker som Den Store Gatsby. Den forsøger ihærdigt at ride på nyfortolkningen af Romeo & Julie som Baz Luhrmann gjorde en del mere succesfuldt, men uden et stor nok budget til at hyre troværdige skuespillere, dygtig instruktør eller interessante manuskriptforfattere har projektet her ikke en særlig stor chance. Filmen tager nemlig mange modige chancer, og det kan man vel sagtens beundre den for, men resultatet er langtfra tilfredsstillende. De mange bihistorier og det endelige twist bliver behandlet umodent, og filmen mangler at have en rød tråd, den farer nærmest i alle retninger, og man når aldrig filmens karakterer at kende. En ting er dog sikkert, og dette er en pointe der faktisk kommer godt igennem, alle personer i filmen har begået fejl og alle fortryder disse fejl. Havde man ladet filmen dvæle ved denne pointe, havde den sikkert fundet sig en rød tråd, og filmen blevet til noget mere end en række usammenhængende scener.
Noget sjovt ved Summer G er, at den ikke har en egentlig hovedrolle. Vi starter med at følge Tre, og det er sikkert også den karakter vi som publikum bedst kan identificere os med, men pludselig ser vi ham ikke i en halv times tid. Dette fungerer godt i karakterdramaer som Short Cuts, Magnolia og Crash men når en film ingen dybde eller hjerte har i sine karakterer, bliver det en ordentlig omgang rod. Andre Royo har haft en lille omgang biroller før og efter Summer G, men hans rolle som Tre er vel nok det tætteste han endnu er kommet på en egentlig hovedrolle. Han er uden tvivl filmens mest habile skuespiller, og man kan sagtens sympatisere med ham. Rollerne som Tres kusine og mand, spillet henholdsvis af Blair Underwood og Chenoa Maxwell er dog så overspillede at det nærmer sig ”kvaliteten” på pornofilm. Richard T. Jones som Summer G er dog den direkte modsætning, men at underspille sin rolle bør man lade de professionelle om, for det lykkedes bestemt ikke for Jones at skabe en troværdig karakter, heller ikke når han midtvejs pludselig skifter om.
Manuskriptforfatterne er helt nye i faget, og det kan som sagt godt mærkes. De har idéerne men ikke talentet, det samme kan siges om instruktøren, Christopher Scott Cherot. Han har før instrueret filmen Hav Plenty, som efterhånden har et lille kultstatus i USA. Hav Plenty er dog lidt ligesom Summer G, en film der lyder godt på papir men er udført helt forkert. Instruktionen er der som så ingen direkte irritationsmomenter i, den er bare fuldstændig kedelig. Der er intet nyt på programmet, og intet der er værd at snakke om.
Summer G ender med at være en lærebog i, hvad man ikke skal gøre når man laver film. Man er da nogenlunde underholdt hele vejen igennem, både pga. de utallige ufrivillige morsomheder filmen er præget af, men også fordi man kan mærke at filmen er skabt af en god idé. Man håber konstant at filmen rejser sig fra klichéerne, desværre sker dette aldrig, men bare det at håbet forbliver i live, gør at filmen alligevel ikke er helt tabt bag en vogn.
Ekstramaterialet består af en række trailere til diverse film. 1 ud af 6 mulige stjerner til det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
