Skriv en kommentar
Alice lever en tilbagetrukket tilværelse ved Sussexs kyst, hvor hun bor alene og fordyber sig i myter og sagn, som studerer indgående i arbejdet med sin akademiske afhandling. De lokale ser på hende med skepsis og de lokale børn udsætter hende for den ene drengestreg efter den anden, da de er fuldt overbevist om at en enlig kvinde uden hverken mand eller børn, bestemt må være en heks.
Men i sommeren 1940, bliver der vendt op og ned på Alices ensomme tilværelse. Børnene fra London bliver evakueret på grund af de tyske bombninger, og pludselig står den 14-årige Frank (Lucas Bon) foran hendes hoveddør og er Alices ansvar.
Alice nægter først, men Franks åbenlyse behov for moderlig kærlighed vækker følelser i Alice fra en fjern sommer med en kærlighed, hun aldrig har glemt. Imens fantaserer Frank om sin far, der er pilot og netop nu kæmper mod det tyske luftangreb. Og mens Alice åbner Franks øjne for skønheden i myter og sagn, åbner hun også døren ind i hendes hemmelige verden, hvor de taler om ”Summerland” en hedensk opfattelse af Paradis som en parallelverden, der nogle gange åbner døren, for at lade de døde sende et sidste budskab til de levende.
Summerland er instrueret af Jessica Swale, der ligeledes har skrevet manuskriptet, og både manuskript og instruktion er vellykket.
Skuespillerne er særdeles velvalgte, og særligt Gemma Aterton er velcastet i rollen som Alice. Hun leverer løftede øjenbryn og rappe replikker, så man begejstres over hvor veltimede de er, og lader sig overbevise af de mange lag hun tilføjer karakteren.
Summerland er en film man bliver rørt af, der handler om at fortælle historier og om hvor de kommer fra. Den er også spækket med både sagn og referencer, og krydret med slet skjulte feministiske kommentarer om tidens (1940’ernes) udtalte chok over en kvinde, der bor alene uden en mand. Det bliver understreget i, til tider lidt vel voksne, kommentarer fra Franks nyfundne veninde Edit, og Alices respons om at en kvinde der bor alene enten anses som en jomfru eller en forførerske, der uanset hvad, nok skal få skylden for noget: ”She is either a tempterest og a virgin – either way, she is bound to get blammed for something.”
Summerland er fortalt som en rammefortælling med flashbacks, hvor vi bliver introduceret for den ældre Alice, imens hun er ved at skrive sin historie. Der er god kemi mellem skuespillerne, og de rappe replikker falder veltimet. Der er kælet for detaljerne, helt ned i hvilke cigaretter der ligger på skrivebordet og genkendeligheden i Alices signaturhårbånd, der går igen gennem hele filmen, og binder det flot sammen.
Den er forudsigelig, men god på en hjertevarm facon, der bedst kan sammenlignes med en god omgang kvalitets periode-sæbeopera, som det vil være en fornøjelse at invitere sin mor eller mormor i biografen for at se.
Trailer:
