Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Værk af en mester
Sunrise - A Song of Two Humans fra 1926 anses for at være en af F.W. Murnaus mesterværker - hvilket ikke siger så lidt, da han også er instruktøren bag den vel nok mest berømte film fra den tyske ekspressionistiske bølge i 1920'erne: Nosferatu. Selvom Sunrises romantiske og Hollywood-venlige historie kunne forlede en til at tro, at filmen var mindre banebrydende og eksperimental end Nosferatu, er filmen fuld af ekstremt ambitiøse og kunstneriske billeder og visuelle effekter, som stadig har pondus.
Den bevidste lydside
Sunrise er kun delvist en stumfilm, da mange baggrundslyde blev tilføjet efter optagelserne. Det vil sige, at skuespillerne stadig er stumme og suppleres med tekst-skilte, mens blandt andet trafikstøj, dyrelyde, vand og kirkeklokker har lyd. Dette virker godt, da verden derved er lydligt 'levende', mens dialogen mennesker imellem koges ned til det absolut nødvendige. Denne meget kontrollerede og bevidste lydside virker med til at give Sunrises univers en meget symbolsk baggrund.
By og land
Sunrise handler om en ung landmand, som bliver besat af en femme fatale fra byen, som er på ferie i hans lille landsby. Kvinden fra byen er en eksotisk og mørk skønhed, mens landmandens kone derhjemme er en blond og uskyldsren pige. En nat da manden og kvinden fra byen mødes i fuldmånens skær overtaler hun ham til at drukne sin kone og flytte med hende til byen. Manden, forblændet af begær, beder næste dag konen om at sejle en tur med ham. Han fortryder dog planen, men når at afsløre den for konen. Hun flygter i sporvognen til byen, hvor han følger efter og må forsøge at vinde hendes tilgivelse.
Barnlig livsglæde
I begyndelsen af filmen står byen klart som en fordærvende indflydelse på det uskyldsrene landliv, og man forventer en meget simpel morale omkring landlivets goder. Filmen overrasker heldigvis, og det er svært at give den én klar tolkning i den retning. Hvad Sunrise gør i stedet, er at se verden gennem øjnene på de to uskyldige, faktisk barnligt uskyldige hovedpersoner, manden og konen. Man får at vide gennem flashback, at det unge par var som børn i naturen før kvinden fra byen kom.
Da kvinden fra byen forlader historien begynder det unge par igen at se verden som børn. Byen bliver gennem disse øjne et slaraffenland af lyde, luksus og underholdning. Ikke engang en stærkt trafikeret vej opfattes som farlig for disse to, som glædeligt går ud foran biler og heste i en scene, hvor figurene simpelthen er klippet ud og lagt ind (det må have taget meget lang tid at gøre). Byen er som en stor forlystelsespark og der er enorme kulisser med hundredvis af statister. For at gøre dette endnu mere overvældende bruges der ofte kollage-effekt, hvilket gør universet rigt og ekstremt billed-mættet. De mange scener om natten på landet opfanger flot en dyster fuldmåne over et pastoralt landskab. Disse scener ligner guldalder-malerier, og interiørerne på gården er som malet af Hammershøi på acid.
Hvad kunne have været en prætentiøs og over-symbolsk film, bliver i stedet et charmerende studie i barnlig livsglæde og magien i by så vel som land. Mest af alt er det en varm film om genopdaget kærlighed til livet.
Ekstramateriale: The Making of Sunrise, dokumentar: Traces of a Lost Film, samt deleted scenes.
Ekstramaterialet giver virkelig spændende indblik i både filmens dyre og omhyggelige produktion, samt hvordan den blev reddet efter at originalfilmen forsvandt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
