Den ungarske instruktør László Nemes skabte den klaustrofobiske og nærværende ”Sauls Søn” i nazisternes udryddelseslejre. Dengang fulgte vi kameraet tæt på alle modbydelighederne, og dette er også tilfældet i hans nyeste film ”Sunset”. Denne gang fungerer stilen ikke helt.
Hjertet af Europa
Vi befinder os i Budapest i 1913. Den unge Irisz Leiter ( Juli Jakab) ankommet til hovedstaden i håb om at få arbejde i den legendariske hattebutik – tidligt eget af hendes forældre. Hun bliver dog hurtigt afvist om den nye ejer, og må derfor søger andre veje. Alle i byen snakker dog om en mand ved navn, Kalman Leiter – Irisz bror. Derfor må Irisz forsøge at finde sin bror, så hun kan finde svar om sin fortid. Men krig og terror ligger i vente i Budapests mørke gader.
Førkrigstidens dramaer
Juli Jakab er smuk og naturlig i rollen som Irisz. Men i mange scener føles det som om, hun har det samme følelsesregister som en død fisk. Og hun ligner det også! Det er ærgerligt, da det er hende, som bærer filmens billede. Ligesom i ”Sauls søn” følger vi tragedierne på nærmeste hånd, men dette fungerer ikke i denne film, hvor revolutionære anarkister går til angreb på overklassens overdådighed. Ligesom Irisz ved vi heller ikke helt, hvad der foregår. Dette kan virke forvirrende, idet der er mange intrigerer og mystik undervejs. Og når man ikke får svar på disse, kan det virke utrolig frustrerende.
Samfundskritik under luppen
Selvom filmen foregår i tilbage i 1913 er nutidens samfundskritik stadig at ane. Men historien er omsvøbet med al for meget forvirring og mystik, og det bliver aldrig spændende. Selv billedesiden virker på sløset, da man aldrig kan se forskellen på de gode og de onde. Især ikke i nattelyset. Derfor kan 2 timer og 24 min forblive utrolig kedeligt.
”Sunset” mangler en klar visionær linje omkring, hvad den gerne vil. Om den vil være samfundskritisk eller give et tæt portræt af kvinder i 1900 tallet eller noget helt tredje. Det bliver i hvert fald 2, 5 lange timer.