Skriv en kommentar
I denne miljøplaget fremtidsprognose, med en stærkt aftagende sol, og et i forvejen forlist eller i hvert fald forsvundet projekt, Icarus 1, som tema. Et stort rumfartøj med en lignende energikilde, Icarus 2, er på vej efter flere års rumrejse mod solen. Året er 2057. Med sig har den en atomladning på størrelse med Manhattan (i New York). Det er gruppen og specielt fysikerens ansvar at antændelsen og eksplosionen af ladningen, udføres når selve sprænghovedet er inde under selve solens overflade.
Missionens altafgørende betydning, og de nu har mistet kontakten til jorden, og den ”ensomhed” der nu langsomt overmander teamet.
Skibets kaptajn Harvey (Troy Garity) styrer de få forstyrrelser med god overblik, men langsomt som de nærmer sig målet, opstår problemerne, første piloten Trey (Benedict Wong) får ved en styring ikke låst diverse positioner på skibet med, og skjoldet der skal beskytte dem, har lidt overlast. De må sende to fra besætningen ud for at reparere skaderne, da solens stråler er så kraftige at de vil brænde op, hvis ikke skjoldet er helt intakt.
Overraskelserne venter forude, da skibet modtager nødsignaler fra Icarus 1, der var på samme færd for syv år siden. De har nu mistet så meget luft, at de er nødsaget til at prøve at spore det gamle rumskib, også for at have to ”bomber” mod solen, i håb om at de kan genskabe solens kraft på ny. Men på Icarus 1 venter ubehagelige overraskelser!
En visuelt betagende film, med sporet af Stanley Kubricks ”2001: A Space Odyssey”, som inspirationsbrændsel, er der masser af opdrift i denne redningsaktion. Der er mange flotte detaljer i denne genrefilm sci-fi afdelingen, selve rumskibet, og dette kæmpeskjold, der skal beskytte både energiladningen og besætningen for solen.
Skuespillet er upåklageligt, og der er ikke de store karakterudladninger tilstede. Det er altid en fornøjelse at gense Cillian Murphy (”Batman Begins”, ”Breakfast On Pluto” m.fl.)der her spiller videnskabsmanden Kapa.
Det videnskabelige fundament bygger på at eksplosioner, i et stærkt brændbart materiale kan genskabe fornyet styrke. Og at solen også er døende, i den forstand at de 600 millioner ton brint der går i sekundet, skulle være disponibel for os jordboer i endnu ca. 5 milliarder år! Men her i denne film, har den af en uvis grund forbrugt sig selv langt over budgettet! Og om det er måden at gøre det på, at genskabe denne energikilde for en tid, skal være denne anmeldelse usagt. De er i hvert fald ganske spektakulært undervejs. Der er sandelig også reminiscenser af Ridley Scott´s ”Alien”. Instruktøren Danny Boyle er ikke et ukendt kort, har virkelig begået filmperler i sin indtil videre korte karriere, med blandt andet ”Trainspotting” (gennembruddet), ”The Beach” og ”A Life Less Ordinary”.
Her er han ude på lidt usikker grund, men klarer skærene, på god teknik, og et spændingsmoment der ikke taber for meget luft undervejs.
