Skriv en kommentar
Den kvindelige actionhelt er ikke ligefrem blandt de mest gennemarbejdede, akademiske studieområder i filmvidenskaben. Så det er kun med en lille håndfuld forbilleder at Rikke Schubart kaster sig ud i en forholdsvis dybdegående analyse af kvindens rolle som frontfigur i moderne actionfilm.Yvonne Tasker, Sarah Projansky og Carol Clover er blandt de flittigt citerede forbilleder, men Schubarts selverklærede målsætning er hverken feministisk eller post-feministisk, men mere at placere den kvindelige actionhelt i en stadig mandsdomineret verden, hvor ikke mindst filminstruktører og producere stadig udelukkende er mænd.
In-betweenness er begrebet hun bruger til at forklare mellemvejen mellem de traditionelle og utraditionelle handlingsmønstre den moderne actionheltinde indtager. Når Geena Davis i ”The Long Kiss Goodnight” kombinerer husmoderen og skolelærerinden med den koldblodige lejemorder, eller når hævnerinden også er moder i ”Kill Bill”. Det er mestendels interessant læsning og Schubart tager stilling til mange problematikker der ikke tidligere er taget seriøst op. På den ene side er det befriende at hun frasiger sig både feministiske og post-feministiske synspunkter, men på den anden side er det en smule irriterende at hun hele tiden, særligt i starten af bogen, kører rundt i hvad de to tankeretninger indebærer og hvor og hvornår hun hverken indtager den position eller den holdning eller det synspunkt. Nærmest en tand for akademisk og forklarende på områder der ikke har særlig meget med bogens egentlige fokus at gøre.
Når hun endelig kommer i gang er her masser af interessant læsning og masser af skarpsindig analyse af film og skuespillerinder der ikke ofte bliver emner for debat. Det gælder ikke mindst skuespillerinder som Meiko Kaji, Cynthia Rothrock og endog Milla Jovovich, der alle får hele kapitler tilegnet sig. Michelle Yeoh, Sigourney Weaver, Angelina Jolie og ikke mindst gudmoderen for den moderne actionheltinde, Pam Grier, kommer under lup og alle inddeles de i fem kategorier: The Dominatrix, The Rape-avenger, The Mother, The Daughter og The Amazon. Schubart får fint sine figurer til at passe ind i disse arketyper og jeg skal ikke være den der stiller spørgsmål ved hendes opstilling.
Bemærk i øvrigt de engelske termer brugt foroven, for selvom Schubart er pære-dansk, så har hun for første gang valgt at formulere sig på engelsk. Og gudskelov for det, det betyder nemlig at vi slipper for hendes sædvanlige penduleren mellem danske anglicismer og irriterende oversættelser af engelsk film-dialog. Ved at skifte til engelsk, som hun i øvrigt behersker glimrende, har hun simpelthen elimineret det absolut største irritationsmoment i hendes foregående bøger om mandlige actionhelte og horror-film. Begge de bøger, hendholdsvis ”Med Vold og Magt” og ”I Lyst og Død”, var også båret af en trang til freudiansk filmanalyse og en uheldig tendens til at virke dårligt researchede (særligt ”I Lyst og Død” byder på grimme fejl hist og her). Jeg er ikke godt nok inde i stoffet til denne gang at kunne sige om researchen er i orden, men for en nytilkommen til emnet virker Schubart overordentlig sikker og gennemtænkt i sit stof. Den lille freudianske analytiker har hun også stadig i maven. Det er så et spørgsmål om man er til den slags eller hvad – personligt synes jeg det skaber en tendens imod overfortolkning, særligt når det lægges ned over såkaldt lavkulturelt stof som her.
Om man kan lide hende eller ej, så er ”Super Bitches and Action Babes” Rikke Schubarts bedste bog til dato. Det er også første gang hun skriver noget der ikke er skrevet før af bedre forfattere og det er et interessant emne hun tager op. Interesserer man sig den mindste smule for actionfilm, westerns, samuraifilm, agentfilm, thrillere eller sværd og trolddom-fortællinger med kvinelige hovedroller, så er der ingen vej udenom. En kærkommen bog, der skal have ros for sine mange tiltag, men som dog stadig er skrevet af en kvinde der ikke helt kan lade lommepsykologien være til fordel for en mere rendyrket, oplevelsesorienteret filmanalyse.
