Skriv en kommentar
Demens er en alvor sygdom og kan ofte være en kæmpe omvæltningen for en selv - og ikke mindst ens nærmeste. Det viste oscarfilmen “The Father” på flotteste vis, hvor man for alvor fulgte en demens vanskeligheder og udfordringer. I filmen “Supernova” er demenssygdommen også centrum for en kærlighedsfortælling.
Sam ( Colin Firth) og Tusker ( Stanley) har været sammen i snart 20 år. De er fortsat meget forelskede i hinanden, og er nu taget på tur i deres autocamper gennem England. Det er meningen, at de skal besøge venner og familie. Der er sket meget for Tusker, da han for 2 år siden, blev diagnosticeret for tidlig demens, og deres tid sammen som par automatisk er blevet begrænset. Som rejsen skrider frem, går det hurtigt op for de to mænd, at de har meget forskellige fremtidsplaner.
Colin Firth og Stanley Tucci er to rutinerede og dygtige skuespillere, og dette kommer også stærkt til udtryk i filmen, hvor kameraet er placeret på netop de to. I princippet kunne denne film også være et teaterstykke, da den indeholder intime og sårbare scener mellem de to stjerner.
Dog bliver dialogen og plottet meget forudsigeligt, hvor man hurtigt kan gennemskuet Tuskers plan, og deres dialog virker lidt for sentimental, da man har gennemskuet hvad motivationen bag planen er. Der er naturligvis rørende stunder igennem dem, da de har været sammen i lang tid og skuespillerne har god kemi, men det virker også en anelse forceret.
Det virker til at instruktøren, Harry Macqueen, meget gerne vil have sit publikum til at græde og være rørt, i stedet for at lade tårerne komme naturligt. Hele stjerneuniverseret med supernova og mælkevejen virker også som en lidt malplaceret hobby, som i forhold til filmen handling, ikke rigtig giver mening.
”Supernova” er dygtige skuespilspræstationer fra Colin Firth og Stanley Tucci, som løfter filmens niveau markant. Selvom der er følelsesladet og rørende momenter, virker de for sentimentale og forceret, og det ender med at blive alt for melodramatisk.
