Dokumentarfilmen oplever en form for storhedstid i øjeblikket. Siden formatet har fået sine egne kategorier i Oscar-regi, er det blevet produceret i massevis. Herhjemme har filmfestivalen CPH:DOX ligeledes skabt enorm fokus på dokumentarfilm, og lignende tiltag sker verdenen over. Virkeligheden er nemlig mindst ligeså vild som fantasien, og der er så ufatteligt mange historier at fortælle, og mange måder at fortælle dem på. Derfor er det også svært, at se hvordan “Superswede: En film om Ronnie Peterson” har sin berettigelse. Sjældent har en dokumentarfilm fortalt en så ordinær historie på så ordinær vis.
Igennem gammelt arkivmateriale og nye interviews fortæller “Superswede: En film om Ronnie Peterson” historien om Ronnie Peterson - den svenske Formel 1 racer, der mistede livet under en ulykke på banen i Monaco i 1978. Peterson havde et naturtalent, og blevet spået en fremtid som verdensmester indenfor Formel 1, og hans historie viser da også lige netop dette. Vi bliver sat godt og grundigt ind i sportsgrenen, og lærer om Peterson både på banen og i privatlivet, hvor han efterlod sig en kone og en datter på knap 3 år.
“Superswede: En film om Ronnie Peterson” er lige ud af landevejen. Filmen starter i nutiden, hvor Petersons nu voksne datter forsøger at mindes sin far, men naturligvis ender det blot i gråd. På den måde fortsætter filmen med at romantisere Peterson i sådan en grad, at intet menneske vil kunne måles med ham. Filmen er svensk, og dette er naturligvis en del af Sveriges stolte historie, men mest af alt virker filmen, som en form for patrioniseret propaganda for landet og et af dets største ikoner.
At filmen kun viser en side af sagen, og aldrig kommer i dybden er kun delvist problemet. Instruktøren Henrik Jansson-Schweizer holder for det meste fast på kronologien, hvilket måske er det bedste valg, men han formår ikke at løfte denne ordinære fortælling til noget ekstraordinært. Filmen skifter konstant musikalsk for at tilpasse sig tiden og filmens stemning, og resultatet er mildest talt skizofrent. Det bliver for meget ne rutsjebanetur af følelser, som filmen forsøger at manipulere frem af sit lyd- og billedsprog, og når filmen når sin dramatiske afslutning, foregår det underligt nok på udramatisk vis, da vi i forvejen konstant er blevet mindet om, hvordan historien ender. “Superswede: En film om Ronnie Peterson” er ikke en dårlig film, det er bare en ufattelig ordinær film, der ikke forsøger at skille sig ud fortællermæssigt, og visse steder bliver en anelse for følelsesmanipulerende. For svenskere og folk allerede med en interesse for Formel 1, er der naturligvis ingen vej udenom “Superswede: En film om Ronnie Peterson” - for os andre er der en del mere interessante dokumentarfilm derude.
Billede & Lyd - 4/6
Det mest interessante i “Superswede: En film om Ronnie Peterson”w er, at nutidens scener er skudt i sort/hvid, og det ser virkelig flot ud - især med lyssætningen. Arkivmaterialets kvalitet svinger dog en del, og mange af optagelser er ikke blevet renset særlig godt. Lyden er mere konsistent og interessant, hvor Formel 1 lydene samt musikken bliver udnyttet godt i højtalerne.
Ekstramateriale - 1/ 6
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.