Skriv en kommentar
Den gigantiske Bitch Fight
Det emmer fra lærredet af uforløst østrogen i dette møde mellem to store kvinder på tværs af generationer i Sviger-monster. Der er ikke meget at gøre for de to mandlige biroller, idet der i værste fald må betegnes som bitchy komedie. Nogen romantisk komedie i traditionel forstand er der ikke tale, da der på intet tidspunkt hersker nogen tvivl romancen mellem Charlie (Jennifer Lopez) og Kevin (Michael Vartan). Finten ligger i at Charlie skal gøre den altdominerende hønemoder tilfreds – og mon ikke det hele ender lykkeligt?
Plottet er som sådan klassisk for komedie. Charlie er på vej der op af – det biologiske tikker. Hun er forældreløs og tjener sine penge ved små forskellige deltidsjob, fordi hun endnu ikke er slået igennem som ”kunstner”. En dag støder hun ind i Kevin, der er læge. De to falder, som man siger, pladask for hinanden – men der er selvfølgelig en lille hurdle på vejen mod evig lykke, men dete mest sindssygt psykopatiske af en moder. Viola hedder hun oven i købet. Hun er ganske egoistisk og ved at nå op i den alder, hvor man skal til at købe sig til ungdommelige skønhed. Hun har giftet sig til succes (bl.a. ved at gifte sig med en højtstående Tv-personlighed – Fonda har været gift med skaberen af CNN, Ted Turner!). Nu er hun ensom og forladt og har endda mistet sit talkshow til en yngre model. Og så kommer hendes søn over i købet rendende med en talentløs tøjte, hvis naturlige charme ikke kan ryste en person, der modtager fødselsdagsgaver fra Dalai Lama. Der må sættes en stopper for brylluppet, og så følger vi ellers heksens kamp mod prinsessen i resten af filmen - og det er faktisk ganske morsomt.
Lad os bare få overstået Michael Vartans præstation i filmen. Manden, som hvis han var i nærheden af makkerparret Ronald og Bugge, ville blive ”prettyboy” bliver i den grad reduceret til en køn mand fra en Gillette-reklame. De to helt store præstationer disker Jane Fonda og Jennifer Lopez op med. Sidstnævnte har jo den ulempe, at hun er drønflot – og skal altså kæmpe lidt ekstra for at få kredit for sin præstation. Hun giver Jane Fonda kamp til stregen, og der er også behov for i sådan en film, hvor monstret kan overtage hele showet. Fonda er fantastisk som komiker. Herligt hysterisk brillerer hun i det overspillede, der aldrig kammer over. Hendes karakters plan er at fake et nervøst sammenbrud, og denne parade af hekserier er ikke til at stå for. På sin side har hun den loyale Ruby – sin afroamerikanske assistent (og så filmen nemlig ramt hele det demografisk område), der hjælper til i legen, mest for selv at blive underholdt. Hun fungerer vel sagtens som den altvidende kommentator mellem de to person, der bekriger hinanden.
Det er sig selv en virkelig stor præstation at få castet Jane Fonda i sin første film siden 1990. Den tidligere ret kontroversielle diva har vundet to oscar-priser og har desuden været nomineret yderligere 5 gange. Hun beviser at hun stadig kan noget som skuespiller og får faktisk slæbt Jennifer Lopez op på sammen niveau. Filmen er som sådan ikke specielt original, men det er en gedigen komedie af den slags Hollywood kan lave. Mange af dem er temmelig fjollede, men når det svinger, svinger det også godt – Man bliver ikke klogere af filmen, men man får løsnet lidt op i lattermuskulaturen og det er sig selv ikke en dårlig ting. 4 stjerner for et godt håndværk med et veloplagt comeback af Jane Fonda.
