Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Britiske komedier og satire i det hele taget, har normalt høj kurs her i landet. Det er som om at vi danskere med vores knastørre sarkasme og sorte humor går fint i spænd med det groteske fra den anden side af søen. Og her er minsandten dukket endnu en komedie op, som plejer nogle af de dyder som er grundpillerne i den sammenhæng.
Svigermord er titlen og handler om den lille søvnige by Little Wallop. Det beskedne indbyggertal på 57 siger næsten alt. Her er en by hvor ikke alverden sker. Måske lige bortset fra familien Goodfellow... Manden i huset er pastor, en tør kiks i manges øjne, men også ufrivillig morsom i sin fatteevne og ydre stivhed. På mange måder kan han virke lidt fraværende, for hans kærlighed til Gud overskygger flere ting. Blandt andet ved han intet om at konen har en hemmelig elsker i form af sin golftræner, han aner intet om at knægten bliver mobbet i skolen og han er også ulykkelig uvidende om at hans datter har travlt med at udforske diverse erotiske udskejelser. Der kommer dog lidt mere ro på de indre linjer, da familien engagerer en ny husholderske ved navn Grace.
Hvad de ikke ved er at Grace har en plettet fortid og tilmed har en skjult dagsorden for netop at tjene familien Goodfellow. Inden længe forsvinder der folk i den lille by, hvilket sjovt nok er med til at lette familiens dagligdag. Ja, faktisk er det som om at selve Graces tilstedeværelse virker lige så godt som hovedpinetabletten dagen derpå... Mystikken og morskaben breder sig langsomt – i takt med at vi kommer nærmere afsløringen af indholdet af Graces store, antikke kuffert.
Naturligvis, fristes man til at sige, spilles den nørdede pastor af Rowan Atkinson. Manden vi bedst husker som den evigt uheldige Mr. Bean, men selvfølgelig også skal have cadeau for underholdning som Den Sorte Snog, Rat Race, Fire Bryllupper og En Begravelse, Hot Shots 2 og Johnny English. Alt Atkinson behøver er nærmest at kigge ind i kameraet, så trækker man jo på smilebåndene. Specielt er der en scene som slår alt. Der ser vi den godtroende pastor på mål i en fodboldkamp – eneste problem er at han er bange for bolden, hvilket han med alle midler forsøger at skjule, dog uden held.
Grace spilles glimrende af Maggie Smith, som alle barnlige sjæle kender som Mrs. McGonagall fra Harry Potter-filmene, Kristin Scott-Thomas (Hesteviskeren, Tilfældige Hjerter) spiller den utro kone, og den egocentriske golftræner leveres af Patrick Swayze (Dirty Dancing, Point Break, Donnie Darko). Og det er faktisk nok rollerne som er de mest memorable, når alt kommer til alt. Gode sjove replikker til sære og charmerende arketyper...
Handlingen er der tilsyneladende kælet lidt mindre for, da ringen aldrig helt sluttes i de forskellige scener. Den er knap så dybtfølt, som film i samme genre og med samme grundlag for sammenligning. Lidt en skam, for idéen er egentlig god nok. Men man får i sidste ende alt for lidt ud af plottet. Starten er for sløv og slutningen udvandet. Det er sjældent at jeg om en film kan sige at den midterste halve time, var den bedste – men det bliver jeg nødt til i denne omgang. Og af samme årsag må filmen nøjes med 3 stjerner.
Til gengæld er filmen perfekt velegnet til en hyggestund uden alt for store armbevægelser, men samtidig må man så også sige at der er andre mere anbefalelsesværdige film i den kaliber.
Ekstra Materialet er ikke så omfangsrigt. Et hav af slettede scener, men heldigvis også en række sjove fraklip. Igen med den legendariske fodboldkamp som det helt store hit. Hvorfor vi samtidig skal belemres med et originalt klip fra hvordan filmen oprindeligt var tænkt at skulle starte, er mig lidt af en gåde. Vi er tilbage i Graces unge dage (hun hedder faktisk Rosemary) og det virker en anelse gumpetungt og overflødigt. Også den obligatoriske stak af trailers.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
