Skriv en kommentar
Marco (Vincent Lindon) er kaptajn på en supertanker og må hastigt vende tilbage til Paris, da hans svoger har begået selvmord. Han må træde til og hjælpe sin søster Sandra (Julie Bataillle) og sin niece Justine (Lola Créton), der bevæger sig hastigt mod afgrunden.
Sandra giver en magtfuld rigmand skylden for selvmordet, og i jagten på svar, flytter Marco ind i en tom lejlighed, i den bygning hvor rigmanden bor med sin elskerinde (Chiara Mastroianni) og søn. Drevet af begær, indleder Marco et forhold til elskerinden, og de bliver uløseligt viklet ind i et spil om magt og penge. Sandra har nemlig ikke helt rent mel i posen, og i takt med at hendes mørke hemmeligheder langsomt dukker op til overfladen, bliver Marco hvirvlet ind i et foruroligende mareridt.
Svinene er først og en stemningsfilm. De dystre toner slås fast allerede i åbningsscenen, hvor man ser ryggen af en nøgen kvinde, der vaklende går ned af en vej i øsregnende mørke. Karaktererne bliver derefter, en efter en, præsenteret ved close-ups, og deres bevægelser følges af kameraet, der viser langsomme klip af hænder der skifter gear under kørsel, ansigter og blikke der skifter retning. Man får ikke forklaret hvad de tænker eller føler, det må man selv gætte sig til, ud fra deres handlinger og bevægelser. Det er en dyster og mørk film, der på trods af sparsom dialog, giver fornemmelsen af, at hver karakter har sin helt egen agenda.
At filmen snarere antyder end forklarer handlingen, virker meget stærkt, og gør det op til seeren, at selv udfylde hullerne. Det giver fantasien mulighed for frit løb til at forestille sig det værst tænkelige, og opbygger en meget intenst suspence. For eksempel sidder man helt ude på kanten af biografsædet gennem en lang scene hvor niecen kører i bil sammen med to andre. Man ved ikke hvorfor de sidder i bilen, eller hvor de er på vej hen, og uvisheden gør, at man holder vejret, da bilen skæbnesvangert slingrer afsted.
Filmen springer i tid i et væk, og man bliver i tvivl om hvorvidt karaktererne drømmer, eller om de husker ting fra tidligere. Der gives ingen forklaringer og historien bliver på den måde vist gennem enkelte scener, hvor tidslinjen skifter mellem fortid og nutid. Det skaber forvirring og man er langt ind i filmen stadig i tvivl om, hvad der egentligt foregår. Men man skal ikke lade sig afskrække, for det fungerer utroligt godt, fordi det afspejler Marcos forvirring i sin jagt efter svar. På samme måde som han i starten intet aner om hvad der foregår, er man som publikum også i tvivl, og det forstærker den uhyggelige stemning i filmen.
I sin enkelhed er titlen meget rammende. I takt med at Marco graver dybere i hemmelighederne, viser der sig en række meget ubehagelige typer, der kort sagt er nogle svin. Filmen beskæftiger sig på den måde med de mørke sider af mennesket, og undersøger menneskets skrøbelige eksistens. Den handler om både hævn, skyld og skam, og om hvor galt det kan gå, hvis man vælger at lukke øjnene for hvad der foregår. Det er en barsk fortælling, der taler til sanserne så nakkehårene rejser sig.
Filmen henvender sig til et smalt publikum, og forventer man en klassisk thriller i amerikansk stil, vil man blive svært skuffet. Det her er, hvad man må kalde en meget fransk film. Den er fuld af virkefulde stemningsbilleder og langsomme close-ups, godt blandet med antydninger gennem dyster musik. Handlingen er langt fra lineær, og er vist i glimt uden forklaringer. Men er man til film der udfordrer en til at tænke selv, vil man begejstres over denne film. Det er en sanselig og nervepirrende oplevelse, som det tager tid at forstå, og som giver stof til mange eftertanker.
Trailer kan ses via dette link:
http://www.grandteatret.dk/film/filminfo/?filmid=15308112
