Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Film om kunst og kunstnere er legio. Temaerne er mange men koncentreres typisk om sammenhængen mellem fiktion og virkelighed og i den sammenhæng ikke mindst om kunstnerens inspiration eller ”snylten” på relationerne omkring hende.
Det gælder også det franske stortalent Francois Ozons (foreløbige) bud på genren med Swimmingpool.
Den engelske forfatter Sarah Morton(Charlotte Rampling) er træt af sin krimiserie, selvom den har givet hende succes og mange penge. Hendes forlægger foreslår hende at forsøge at skrive noget andet og tilbyder hende ved samme lejlighed at tage på ferie i hans franske luksussommerhus. Hun tager imod tilbudet og nyder de første dage i ensomhed – og kommer endda også i gang med at skrive på den bærbare. Men så flytter forlæggerens 20-årige franske datter Julie (Ludivine Sagnier) ind.
Gennemgående motiv er swimmingpoolen der først er overdækket med presenning, siden har blade på vandet, derefter renses den, så det blå, blå vand kommer frem. Og endelig svømmer den smækre unge kvinde i poolen, imens hun iagttages af den ældre kvinde på balkonen. Læg i øvrigt mærke til det sigende og morsomme indledningsbillede af Themsen, hvorpå titlen Swimmingpool dukker op. Scenen er bestemt sat til indsigt i, hvad overfladen gemmer hos de to kvinder.
Ozon er bemærkelsesværdig klar og enkel, dog uden at forfalde til banaliteter i sin præsentation af de to kvinders personlighed. Sarahs afsondrede snerpethed står overfor Julies udadvendte seksualitet. Langsomt begynder Sarah at interessere sig for Julie. Nok gør hun det for sin nye, anderledes bogs skyld, men sammenhængen mellem kunsten og kunstneren er hårfin; Sarah spejler sig i Julies sensualitet. Projektet er således ikke omkostningsfrit; dels forandrer Sarah sig, men hun får også en vigtig rolle i Julies liv – en rolle der trækker på Sarahs viden om forbrydelser.
Men hvad man kan beundre i Ozons klare stil, kommer man efterhånden som handlingen skrider frem til at savne i psykologisk dybde. Hver gang indsigter i de to kvinders bevæggrunde anslås, forlader instruktøren dem igen. Således hober en række ubesvarede spørgsmål sig op efterhånden som den meget dramatiske handling roligt afvikles. Fx hvilket forhold Sarah egentlig har til sin forlægger, og hvad Julies forhold til sin far og ikke mindst til sin mor er. Tilbage bliver skildringen af Sarahs spejlen sig i Julie og førstnævntes langsomme sensuelle forvandling. Og det føles desværre af lidt lidt på baggrund af de mange ubesvarede spørgsmål og det thrillerplot der trænger sig mere og mere på. Selv Charlotte Ramplings sikre karakterudvikling formår ikke at kompensere for dette.
Ozon lægger sig med Swimmingpool et sted mellem psykologisk kammerspil og thriller – førstnævnte kræver, at man giver publikum betydelig indsigt i personerne, sidstnævnte at publikum lige akkurat får så meget at vide, at de overbevises om de kriminelle handlingers bevæggrunde. Ozon gør ingen af delene. Men forfalder dog heller ikke til konventionelle løsninger a la lange indsigtsfulde samtaler eller pludselige fatale afsløringer. Det falder heldigvis ikke Ozon let at ty til det konventionelle. Således er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt der siges i hans film. Han kan om nogen vise tingene i stedet for at sige dem (hvem sagde, at livet er for kort til franske film!). Se eller gense Ozons mesterværk Under Sandet (2000) og bliv overbevist!
Af DVD-ekstramateriale er der udover den sædvanlige trailer og den sædvanlige instruktør- og skuespillerbiografi, kun en kort reportage fra Cannes 2003, der skildrer filmholdets vandring af den røde løber op til festivalpalæet (lydsidens musiktema fra filmen gør vandringen unødigt fatal – bare fordi filmen ikke vandt). I øvrigt er det irriterende, at man ikke kan bruge menuknappen på fjernbetjeningen for at undgå den indledende reklame.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
