Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Tak For I Aften - On Tour

23. december 2008 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Tak For I Aften - On Tour billede

When You Hear Me Humming, You Know I'm Coming!

Så er de her igen, Mick og Rune og alle deres skæve eksistenser i en ny omgang Tak For I Aften. Sketch-showet som byder på et væld af absurditeter og en genre som burde være uddød, men som via de to etablerede humorister fik pustet ny liv i sig. Mick Øgendahl, hurtigsnakker og fysisk energi-entusiast og Rune Klan, magiens mester tilsat den platte og bøvede komik, som man bare ikke kan meget andet end at holde af. I et interview for nylig, udtalte de sig om hvorledes de fandt sammen om Tak For I Aften. Og det var langt fra kærlighed ved første blik. Faktisk fandt de hinanden i stand up-sammenhæng, alt for forskellige. Og måske netop forskelligheden er blevet det bedste våben i at kunne mønstre seriens fortsatte succes.

Begges hjerner har arbejdet på højtryk i at udvikle og videreformidle de sære eksistenser som dukker op i serien, der denne gang er på 10 afsnit. I denne sæson er vi ”On Tour”, så basen er de to komikeres ego’er der i en lille dyt-bil fræser landet rundt for at indtjene lidt kredit til egen markedsføring, lidt a la Casper Christensens ”real-life-figur” i Klovn. Fra bilen udspringer så en række små afsluttede scener med en række af de elskede figurer fra første sæson, men da også en samling nye. F.eks er der forhørslederen som er enormt tunghør. Han forsøger at udfritte de mistænkte på bedste vis, men hører altid forkert i modpartens forklaringer. Så er der også bondemanden som taler så sort, så det nærmest kun er ham selv der forstår et kuk af hvad han selv siger. Og så er der den handicappede perverse stodder, som bruger sin situation i elektrisk kørestol til at score medlidenhedserotik – dog oftest uden held. Så er der klovnen der hader sit job, men som altid giver en forestilling, når han bliver kaldt på scenen. Kult-status har de to wrestlere Brumbass og Snailman som de to fritids-udøvere der kæmper for at få wrestling mere udbredt. De minder sådan på en måde om det uduelige cykelhold Team Easy On, som også havde en umættelig tro på egne evner. Så er der parodien på Ole Henriksen, her kaldet Ulla Henriksen. Her er der smurt tykt på med løse håndled og makaber accent. Se også med, når to nazister driver radiostation, hvor man altid kan vinde en plade choko… HVID CHOKOLADE! Og sådan kunne man blive ved, for der er en overflod af typer man bare ikke ønsker at støde ind i. Lige fra Thorkild Dyring og de grinende tøser, som næsten ikke kan få fortalt deres vits af bare hysteri eller hvad med de to snigskytter der midt i krigens alvor leger banke-banke på?

Der er heldigvis også blevet plads til et par gamle kendinge. De fleste husker nok Arh-manden, som altid får fyret en kontroversiel kommentar af på det helt forkerte tidspunkt. Der er også gensyn med de to fulde håndværkere som nok har en holdning til kvalitet og polsk kvalitet. Beton-lebberne er i denne sæson blevet håndboldtrænere, men det betyder jo slet ikke at begejstringen til Rikke Hørlykke er blevet mindre. Så er der jo også fiskeren, som får brækfornemmelser når han har fisk i nærheden. Rollerne er hver og en fyldt ud af de to herrer, mens der er sporadiske gæsteoptrædender af folk som Kim Bodnia, Flemming Østergaard, Cecilie Frøkjær, Martin Brygmann og Ulf Pilgaard, for blot at nævne få. Alt i alt humor i stor stil.

DVD’en indeholder også lidt ekstra bonus-snaser. Blandt andet kan man se mere halløj med pølsemanden Sticki, som blot fik lov til at være med i et enkelt af de færdige afsnit i serien. Du kan også se en parodi på programmet Danmarks Bedste Idé, hvor hundelorteposen får en renæssance. Kom også med bag om kameraet for at få et indblik i hvordan de to arbejder og værner om egne idéer og se nogle af de slettede scener, hvor det hele gik op i hat og briller.

Her er blevet åbnet en dør til en tidløs klassiker, som er værd at sætte på igen og igen. Og for alle indviede en sikker investering, og et godt afsæt for seere som ikke kender konceptet, men som savner et godt grin.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Tak For I Aften - On Tour
Original Titel: Tak For I Aften - On Tour
Premieredato: 2. december 2008
Instruktør: Troels Lund, Michael Sauer Christensen
Skuespillere: Mick Øgendahl, Rune Klan
Spilletid: 318 min.
Selskab: NSM, TV2 Zulu, 2008
Genre: Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...