Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Året er 1958 og Tyskland er langsomt ved at komme sig efter Hitlers rædselsregime faldt. Men i skyggen af den økonomiske opdrift og det opløftede sindelag, gemmer der sig et stort betændt sår. Den tyske skyld ligger latent i tyskernes selvværd, og især generationen efter nazisterne, døjer med kronisk dårlig samvittighed. Den ældre generation gør alt for at glemme fortidens synder, og tidligere højtstående nazister bevæger sig frit i det tyske samfund, uden på noget tidspunkt at skulle stå til ansvar for deres handlinger.
Da den unge journalist Johann Radmann (Alexander Fehling) ved et tilfælde bliver opmærksom på, at en tidligere lejrkommandant fra udryddelseslejren Auschwitz, arbejder som lære på en lokal skole, begynder han at efterforske fortiden. Til Radmanns overraskelse viser det sig hurtigt, at flere højtstående Nazister besidder høje stillingerne inden for det offentlige og private erhvervsliv. Det virker som om, at det tyske folk har fravalgt erindringen om fortiden, i et desperat håb om at komme videre. Da Radmann begynder sin efterforskning, bliver han da også mødt af en mur af stilhed og fortielser. Ingen ønsker tilsyneladende at stille de involverede i et af historiens største folkemord til ansvar, og den unge advokat mister da også hurtigt modet.
Forløsningen kommer da Radmann efter megen bureaukratisk besvær endelig får hul igennem til de få vidner, der overlevede Auschwitz. Som sagen begynder at rulle, vælter skeletterne ud af skabet og Tysklands blodige fortid bliver hængt godt og grundigt til tørre i fuld offentlighed.
Opgøret med fortiden er det helt centrale tema i Giulio Ricciarellis ”Tavshedens Labyrint”, der fremstår helstøbt og veleksekveret. Det er en glimrende film, med godt skuespil, solidt håndværk og en spændene historie.
Ricciarelli har klogelig valgt ikke at fokusere udelukkende på rædslerne i koncentrations lejrene, men lige så meget på de traumatiske konsekvenser der plagede de få personer, der slap ud med livet i behold. Der holdes en fin balance mellem de forskellige tematikker, og filmen har en smuk plotmæssig ligevægt.
I enkelte scener bliver det dog en anelse for sentimentalt. Eksempelvis da Radmann og en ven drager til Auschwitz for at bede en jødisk bøn for et af vidnerne, der ikke selv nåede det, da hans tvillingedøtre blev taget fra ham af den berygtede lejrlæge Dr. Mengele.
”Tavshedens labyrint” er en solid historisk spændingsfilm, der trods et velkendt emne, formår at holde fast i sit publikum. Skuespillet er glimrende, og der er ikke en finger at sætte på det tekniske arbejde. Historien er velfortalt med en god harmoni mellem drama og spænding. Filmen er et godt portræt af efterkrigstidens Tyskland i dets spæde begyndelse, og vidner om hvor svært det er at gemme fortidens synder væk.
Der er desværre intet ekstramateriale til ”Tavshedens Labyrint”
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
