Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Tears Of The Sun

14. august 2003 af Jesper Rosenberg Antonsen

4 stjerner Skriv en kommentar

Tears Of The Sun billede

Ikke alle soldater parerer ordrer. Og dem der ikke gør det, lever livet farligt. Specielt når det sker under en krig. Og det gør det for Waters…

A.K. Waters (Bruce Willis) er en erfaren løjtnant. Og netop derfor bliver han udpeget til at stå i spidsen af en hemmelig mission. Nigeria hærges af en voldsom borgerkrig, og i en lille landsby opholder den amerikansk fødte læge Lena Kendricks (Monica Bellucci) sig. Den amerikanske regering sender en hemmelig elitestyrke fra Navy Seals ind i landet for at få lægen helskindet ud af landet.

Men Kendricks er ikke læge på et katolsk missionshospital uden grund. Da Waters og hans folk kommer frem til landsbyen vil hun overhovedet ikke høre tale om at følge med dem ud af landet, medmindre de vil love hende at følge resten af landsbyens befolkning samme vej – i sikkerhed. Det er en stor beslutning, så Waters kontakter sine overordnede, der blankt afviser at elitestyrken skal tage andre med sig end Kendricks. Men Waters hører åbenbart ikke ordentligt efter, for han vælger at sige ja til Kendricks’ krav, og så kan en begivenhedsfuld rejse gennem Nigerias jungle begynde.

Men hvad Waters ikke ved er, at der blandt landsbyens befolkning er en overlevende fra den tidligere regering. En mand som landets nye diktator vil gøre alt for at få fat på. Så det er ikke kun den tætte jungle der står imellem Waters og sikkerheden.

Dette er opskriften på en rigtig god film, og det er præcis hvad Tears Of The Sun er. Den formår at holde dig fanget i handlingen, og tilmed have nogle utroligt flotte scener og sekvenser med. Der er – desværre – langt mellem denne slags film. Det er en amerikansk film, så man undgår ikke lidt af det typisk amerikanske, men det bliver aldrig for meget, og jeg synes at der er en fin balance i det hele.

Bruce Willis er vel ikke set bedre i en actionfilm siden hans velmagtsdage i Die Hard (etteren naturligvis). Han passer efter min mening helt perfekt til rollen som den lidt rebelske løjtnant. Han er tilpas hård i filten, men alligevel blød om hjertet. Og det er jo en god egenskab, og Bruce Willis rammer den helt perfekt. Han viser hvordan medmenneskelighed heldigvis sejrer over ordrer. Hatten af for Bruce Willis i denne film – han er fremragende.

Monica Bellucci er lægen Kendricks, som bringer det bedste frem i Waters. Hun er nok bedst kendt for sin hovedrolle i den fremragende Malena fra 2000. Her viser hun endnu engang at hun bestemt er egnet til store roller. Hun spiller med stor overbevisning, og har et flot samspil (eller skal man kalde det modspil) med Bruce Willis.

I en lidt mindre rolle ses Tom Skerritt som den overordnede der bliver trodset. Han leverer også en udmærket præstation, men så er det også sagt. En mand af hans format burde måske have givet karakteren lidt mere personlighed, men det synes jeg ikke lykkes særlig godt for ham. Ikke at han spiller dårligt, men det er ikke ud over det forventede.

Instruktøren er den forholdsvis nye Antoine Fuqua. Fra at have lavet musikvideoer slog han for alvor igennem i 2001 med filmen Training Day, der jo som bekendt indbrgate Denzel Washington en Oscar. Med Tears Of The Sun fortsætter han de gode takter. Han formår at kombinere barsk action (og desværre også virkelighed) med følelser på en helt formidabel måde. Det er en film der kan sætte tankerne i gang på publikum samtidig med at man nyder en god film.

Tears Of The Sun er helt klart en film jeg vil anbefale. Den er ren fiktion, men jeg tror alligevel at den viser et rimeligt præcist billede af hvordan det kan have foregået i Nigeria. Den er til tider meget barsk, og man sidder af og til med en meget dårlig smag i munden, så den er ikke oplagt som ren underholdning. Har man derimod lyst til at se en film med som kan give lidt stof til eftertanke, og som samtidig viser flot skuespil, må man ikke gå glip af Tears Of The Sun.

Titel: Tears Of The Sun
Original Titel: Tears Of The Sun
Premieredato: 15. august 2003
Instruktør: Antoine Fuqua
Skuespillere: Bruce Willis, Monica Bellucci, Cole Hauser, Eamonn Walker, Johnny Messner, Nick Chinlund, Charles Ingram, Paul Francis, Chad Smith, Tom Skerritt
Spilletid: 121 min.
Selskab: Chayenne Enterprises, Michael Lobell Productions, Revolution Studios, Columbia Pictures, SF-Film, 2003
Genre: Action
Link: http://www.sf-film.dk/tearsofthesun/
Bruce Willis som Løjtnant Waters
Bruce Willis som Løjtnant Waters
Monica Bellucci som Lena Kendricks
Monica Bellucci som Lena Kendricks
Tom Skerritt som Kaptajn Bill Rhodes
Tom Skerritt som Kaptajn Bill Rhodes


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...