Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Et sted mellem syret gangsterfilm, dannelseshistorie, voldsopera og tragedie findes eksil-amerikaneren Michael Arias’ japanske debutfilm, ”Tekkonkinkreet”. Fuld af visuel opfindsomhed, LSD-poesi og eksplosiv energi bragede filmen igennem i hjemlandet og er allerede nu blevet en moderne klassiker i visse kredse. Og det er ikke uden grund, for selvom filmen lægger sig i forlængelse af mange anime-traditioner, så har den samtidig en masse nye og helt egne kort at spille på.
Historien er baseret på en manga af Taiyo Matsumoto, hvis opfindsomme og til tider voldsomme ungdomshistorier også lagde grunden til de vellykkede spillefilm ”Ping Pong” og ”Blue Spring”, og typisk for ham er det med imponerende sikkerhed at unge hovedpersoner skildres som komplekse karakterer i et japansk samfund i opløsning – tikkende bomber ladet af frustration og afmagt overfor en omverden der er på nippet til at krakelere. Det er ikke uden grund at titlen refererer til den særlige type billig beton der blev brugt til i al hast at genopbygge japanske storbyer efter krigen, senere viste sig at være uholdbar og stadig den dag i dag er det uholdbare fundament storbyerne hviler på.
Vi møder fra starten de to forældreløse drenge Black og White – om de er brødre afsløres aldrig. Tilsammen udgør de gadebanden Cats der efter eget udsagn ejer bydelen med det ironisk-klingende navn Treasure Town. Det udsagn er de dog ikke alene om og i løbet af filmen må de se sig oppe imod såvel Yakuza, slangeagtige rigmænd og overmenneskelige lejemordere, alt imens politiet også blander sig og forsøger at hjælpe de to drenge. Byen er på nippet til at eksplodere og Black og White finder sig som centrale vægte på udløseren.
Arias, der blandt andet var en af hovedkræfterne bag Animatrix-projektet, styrer den komplekse historie med sikker hånd og lukker op for en dynamisk fortælling med plads til såvel psykologisk dybde som fantastiske actionscener. Stilen er karikeret, til tider vældig udsyret og ligger langt fra hvad man kunne kalde traditionel anime (mest oplagte sammenligning må være den hyperenergiske ”Mind Game” lavet af samme selskab), men som der er tradition for i solens rige er stregen energisk og detaljerigdommen imponerende. Et andet typisk træk fra animeen er den psykologiske slutning hvor tid og sted ophæves til fordel for destruktion og visuelle eskapader. I tilfældet ”Tekkonkinkreet” er slutningen dog langt mere motiveret end for eksempel ”Urotsukidoji” eller lignende exploitation-tegnefilm, og den aparte slutning giver mening og virker ikke påklistret. I det hele taget er hele filmen dramatisk velfungerende og med en sans for dynamik der på fænomenal vis får voldelige actionscener til at hænge sammen med tragiske begivenheder, menneskeligt drama, knastør humor og overbevisende karakterer.
Som det så ofte er tilfældet med japanske animationsfilm, så skal det på det kraftigste understreges at her på ingen måde er tale om en børnefilm. Det voksne publikum vil til gengæld få en sjælden visuel oplevelse. En film der stilistisk er helt sin egen, med den ene mindeværdige scene efter den anden, en understrøm af social kommentar og et underholdningsniveau langt over standard. En moderne animations-milepæl har, hvis du spørger mig, ramt de danske videohylder.
At den så kun ramte videohylderne og ikke det store lærred må siges at være en skam. De flotte, detaljerige billeder nærmest skriger efter biografmørket. På DVD tager de sig heldigvis også rigtig godt ud – billedet er knivskarpt, kontrastforholdene rigtig gode og farverne stærke. Lyden er ligeledes helt i top (dog kun i Dolby 5.1) og der bydes både på det originale japanske lydspor og det ganske fine engelske.
Filmens bonusmateriale afrunder fint den ganske flotte DVD-udgivelse. Først bydes der på et kommentarspor fra de tre japansk-amerikanere der var med til at lave filmen. Her snakkes der både tematisk analyse, animationsteori og anime på et mere generelt niveau. Underholdende og informativt. Derudover indeholder skiven en 45-minutter lang bag kameraet dokumentar der følger instruktør Arias i 300 dage under produktionen. Det er ligeledes ganske informativt og uden for mange armbevægelser. Der afsluttes med et ti-minutters interview med instruktøren og den britiske duo Plaid der leverede filmens soundtrack. Velvalgt og informativt bonusmateriale der afrunder en glimrende udgivelse af en bemærkelsesværdig film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
