Filmens titel – ”Tel Aviv On Fire” – kan lede tankerne hen på selvmordsbomber og voldshandlinger. Der er imidlertid tale om hverdagen for persongalleriet omkring en palæstinensisk sæbeopera med samme titel, som optages i Ramallah. Der er et særligt fokus på den lade og ikke voldsomt initiativrige Salam Abbass.
Heldigvis har Salam en onkel, der er producer på TV-serien, som forbarmer sig over ham og giver ham et assistentjob. Efter flere gange at have påpeget, hvad Salam opfatter som fejl og unøjagtigheder i dialogen, ender han med selv at have jobbet som manuskriptforfatter. En risikabel affære, da han efter sigende aldrig før har sat 2 ord sammen, så det giver mening.
Det placerer Salam i en position, hvor han skal balancere sit eget syn på dialogen med seriens funktion som ’blød’ palæstinensisk propaganda og samtidig som absolut letbenet underholdning for israelsk publikum. Og så skal han frem for alt præstere en dialog mellem seriens helt – en kvindelig palæstinensisk spion – og dennes modpol, en israelsk general, som tilfredsstiller det sammensatte publikum, onklen og særligt seriens økonomiske bagmænd.
Salam får uventet hjælp fra kommandør Assi, der har trukket ham ud til ’samtale’ ved kontrolposten på vejen fra Ramallah til Jerusalem. Assi finder ud af, at Salam er manuskriptforfatter på ”Tel Aviv On Fire”, så han kommer straks med ideer og anvisninger på, hvordan afgørende scener skal udformes i manuskriptet. Salam forsøger at bruge disse ideer, hvoraf nogle rent faktisk finder vej til produktionen og til TV-skærmene.
Filmen fortæller med fin afslappet humor en historie med mange lag. Først og fremmest er der Salams aktuelle situation i grænselandet mellem ubekymret ungdom og et noget mere forpligtende liv som voksen. Der er den politiske historie, som bliver fortalt i TV-serien. Der er bemærkningerne om Oslo-aftalen og de fæle israelere i almindelighed., som flyder mellem personerne i og omkring den palæstinensiske TV-produktion. Der er de fordomme, som palæstinensere og israelere fortæller om hinanden. Og så er der kærlighedshistorien mellem Salam og Mariam, der er i praktik som læge. Hun har faktisk bragt deres forhold til ophør, men bliver alligevel fascineret af Salam igen, efterhånden som han faktisk formår – om end med udtalt hjælp fra Assi – at bringe manuskriptet frem mod et dramatisk klimaks, som Assi ender med at spille en afgørende rolle i.
Instruktøren Sameh Zoabi og hans med-manuskriptforfatter Dan Kleinman ender med at vise hvor ens menneskene på begge sider af konflikten i virkeligheden tænker, føler, lever og elsker. Kais Nashif er særdeles overbevisende i rollen som Salam, der lever i øjeblikket fra chance til chance. Yaniv Biton er lige så overbevisende som Assi, der fra sin funktion som streng grænseofficer, som er såre bevidst om sine magtmidler, folder sig ud som familiemenneske og menneskekender.
Tilsammen står man med en film, der måske ikke er grænseoverskridende, men som til gengæld med stor lune trækker konflikten mellem Israel og palæstinenserne ned i øjenhøjde.