Skriv en kommentar
Hvis man taler om danske børnefilm er der i min verden langt mellem snapsene, hvis de samtidig skal indeholde kvalitet. Langt de fleste af de danske børnefilm slår plat på en ussel form for humor, hvilket efterlader seerne med et ligegyldigt indtryk af om man har set den ene eller den anden film. Men her er den så... Noget så usædvanligt som en arvtager fra den legendariske “Guldregn” fra 80'erne. Tempelriddernes Skat kaster sig på fornem vis frem som den bedste danske børnefilm nogensinde. Glem alt om Mirakel, Kald Mig Bare Aksel, Zafir, Møgunger og alle de andre komplet ligegyldige film som i en lind strøm har passeret gennem biograflærreder og dvd-riller i moderne tid.
Dansk børnefilms svar på Da Vinci Mysteriet er udkommet på dvd og kan fortsætte sin sejrsgang for nye seere. Historien er ganske enkel utrolig spændende, figurerne er vedkommende, dialogen original, tidssvarende og vedholdende i forhold til karaktererne, mystik, gys og gang i den er veldoceret og sammenfattende er det svært andet end at kyle begge hænder højt op over hovedet. Her er det som dansk film har manglet gennem længere tid. En film som tager sit yngre publikum alvorligt og som sagtens kan fastholde et mere voksent publikum, uden at grinagtiggøre forældre til blot at være det tynde øl og translatører i biffens mørke. En film som også klart slår “Dykkerne”, som ellers har været ene om at repræsentere genren siden de glade 80'ere. Tankerne ledes hen på Indiana Jones, Ringenes Herre og som nævnt Da Vinci Mysteriet – og så endda i sublim dansk atmosfære. Uden tvivl en af de største positive overraskelser i vores andedam længe. Og heldigvis er en 2'er allerede i støbeskeen.
Filmens præmis handler om 4 børn som er gode venner og som alle holder ferie på Bornholm. Hovedpersonen Katrine har et noget anstrengt forhold til sin far, som presser hende på alle leder og kanter. Det fører til en del skænderier og Katrine er noget i tvivl om ferien på Bornholm overhovedet har nogen som helst chance for at blive god. Heldigvis har hun sine gode venner Mathias og Nis (og lillesøsteren Fie, som ikke er så dum endda). Sidstnævnte er lidt af en bogorm og da Katrine ankommer til øen, er han allerede dybt begravet i diverse bøger og studier omkring tempelriddere. Faktisk så langt i sin research at han har fundet forhold som er yderst mystiske, og som Bornholm muligvis er en del af. Mathias er den mere sporty type, så der må gerne ske en masse med fart og spænding. Det kommer helt af sig selv, da ungerne finder en mystisk krypt under en rundkirke. Ingen andre har tilsyneladende været en tur i krypten, bortset fra de kutteklædte mænd som holder et hemmeligt møde dernede. Noget er altså under opsejling. Inden længe må børnene i gang med at tyde koder og søge efter spor i svært tilgængelige områder og inden længe spidser situationen så meget til, så der også bliver tale om at finde frem til en morder. En hæsblæsende jagt til lands og til vands i jagten på en skat som formodentlig befinder sig på øen og som flere naturligvis har interesse i...
Udover skumle ritualer, kappeklædte mænd, mystiske symboler og en sand menneskejagt, så er selve figurstøbningen i absolut særklasse. På øen møder vi f.eks. præsten Johannes (Ulf Pilgaard) som er en ualmindelig sympatisk mand, lige indtil han viser sig at være i besiddelse af beklædningsgenstande som normalt intet har med kirken at gøre. Tilmed har han også en ring med et særligt symbol som i sidste ende kan bruges som nøglen til et skattekort. Det ene øjeblik en venlig fyr, og det andet en bister type. Det samme gælder lægen Isaksen (Kurt Ravn) som virker yderst interesseret i hvad ungerne foretager sig efter mørkets frembrud. Tilmed kan han også nogle gamle citater omhandlende djævelen. Katrines far (Peter Gantzler) er en stringent fyr som heller ikke nødvendigvis ligger i sin seng ved nattetid. En ikke særlig kærlig far i begyndelsen og også han render rundt i en skummel beklædning. Tilmed er børneskuespillerne også i højeste niveau, og så afgjort alle coming men and ladies på det store lærred. En rigtig suspence-thriller i børnehøjde, hvor intet er som det ser ud til. At man så kan holde underholdningen ved lige i samtlige minutter filmen varer, er så også et plus. Glimrede klimax i øvrigt og så skal filmen da også roses for at få sat skub i kedlerne ret hurtigt fra start af.
Dette er sådan en film som man bare kunne blive ved med at skrive om og klappe på skulderen, men lad os stoppe mens legen er god. Ellers kommer man jo notorisk nok bare til at afsløre for meget. Til gengæld kan jeg så lige dvæle lidt ved ekstra materialet. Her er også nok af underholdning. Se ungerne træne fægtescenerne, se hvordan tankerne gik fra tændstikmænd til færdige storyboards og ikke mindst dokumentaren Filmens Verden, hvor alle omstændigheder endevendes. Det er eksempelvis herligt at høre Ulf Pilgaards begejstring for manuskriptet, hvor han helt glemmer at der er tale om en børnefilm. Peter Gantzler beretter om det uforudsigelige omkring at intet og ingen er som det/de udgiver sig for, mens Kurt Ravn fortæller om genren og dens virkelmidler i børnehøjde. Så afgjort et helstøbt ekstra materiale.
Selvom det kan forekomme absurd, så kan man måske finde mig i biffen når efterfølgeren kommer. Så kan jeg næsten ikke anbefale en film bedre. Og ja, det er altså en børnefilm...
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
