Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Tempelriddernes Skat II

3. oktober 2007 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Tempelriddernes Skat II billede

Hvis du synes du havde en spændende sommerferie, så kan du nok alligevel ikke imponere disse 4 unger...

Jeg er dybt overrasket... Filmsucces'er bliver tit fulgt til dørs med en efterfølger som yderst sjældent har lignende potentiale. Mange filmserier og makkerpar overlever næsten aldrig endnu en tur i møllen efter at den originale idé blev ført ud i livet. Tempelriddernes Skat II er ikke desto mindre en særdeles værdig fortsættelse til den første film, som jeg her på siden gav fuldt hus. Rollelisten er bibeholdt og selve karaktererne har udviklet sig netop nok til at deres troværdighed her efterfølgende sommer sidder lige i skabet. Dialogen er tilpas oppe på beatet uden at være poppet, og kun i yderst få tilfælde går det for stærkt, hvor det så dog ender lidt kliché-agtigt. Spændingen og den humoristiske ironi er helt i tråd med den første film, og det er skønt endelig at se en børnefilm som formår at overleve sig selv.

Vi er stadig i grænselandet omkring Da Vinci Mysteriet for børn. Og med selvsamme dosis Indiana Jones som i den første film, hvor selve skatten var Pagtens Ark. Her i film 2 er skatten så intet ringere end Den Hellige Gral (som også vores allesammens pisksvingende Indy fandt i Det Sidste Korstog). Det er dog slet ikke de fire ungers bekymring. Den består nærmere i at Katrines far, som er stormester blandt korsridderne, (Peter Gantzler) bliver bortført, og sporene fører til den svenske by Visby på Gotland. Her er hele byen klædt og pyntet til middelalderfestival, så publikum er ikke til megen hjælp for de fire unger som er ene om at forstå situationens alvor. De har nemlig spottet aktivitet blandt Det Sorte Broderskab som også førte en kriminel løbebane i den første film. Et broderskab som ikke skyr midler for at komme til sin ret. Heldigvis får de fire unger hjælp af Katrines fætter Sven (David Owe), og sammen skal de igennem en masse gåder der skal knækkes for at komme tættere på Katrines far; alt imens Det Sorte Broderskab er lige i hælene – eller for den sags skyld: et skridt foran – og byder ungerne på drabelige kampe med armbrøst og lanser. Broderskabet ledes af den skumle Saksen (Kurt Ravn), men til alles store overraskelse viser det sig at de gæve knøse i sidste ende står over for en endnu mere udspekuleret fjende, som længe har vist sig at være usynlig!

Vekselvirkningen mellem hjernegymnstik, spænding og humor er unik i forhold til at vi altså snakker lille Danmark. Tempelriddernes Skat er blevet et lille fænomen herhjemme, og den ukendte faktor består nu blot i om film nummer 3 kan holde kadencen. Svaret kan du se i påsken 2008. Philip LaZebnik og Søren Frellesen står bag selve idéen til Tempelriddernes Skat II og i instruktørstolen har Giacomo Campeotto et fast tag i at få omsat originaliteterne til oprigtig substans og optimalt produkt. Kun en séance er direkte tåkrummende – den påtvungne kærlighedshistorie mellem Nis og Mathias som duellanter som partner til Katrine. En farlig cocktail som ikke alene forbliver uforløst og utidssvarende i forhold til ungdommens kår anno dette årtusinde, men også fordi det synes vovet at blande den slags ind i et firkøver som dette. Det kunne være endt fatalt og have påvirket omdrejningspunktet på uhyggelig vis. Men den får dog reddet stormen af.

Når det så er sagt, så har Tempelriddernes Skat så meget smæk for skillingen at man helt glemmer at man blot skal sidde stille i fem kvarter. Usædvanligt kort, men filmen spiller heller ikke tiden med lange kedelig passager. Nej, vi er kørende fra første fløjt – til stor glæde for sit primære publikum. Men glem ikke at voksne og andre barnlige sjæle har lige så meget gavn at et gennemsyn som juniorerne...

Taktisk klogt får man præsenteret en lille bid fra film III som appetiser, når man vælger afspilning af selve filmen. Ekstra materialet består udelukkende af produktionen I Filmens Verden, som har kunnet opleves på tv. Den kickstartes sjovt nok af traileren for film II...

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Tempelriddernes Skat II
Original Titel: Tempelriddernes Skat II
Premieredato: 2. oktober 2007
Instruktør: Giacomo Campeotto
Skuespillere: Julie G, Wester, Nicklas S, Andersen, Christian Wienberg, Frederikke Thomassen, Peter Gantzler, Kurt Ravn, David Owe, Ulf Pilgaard
Spilletid: 77 min.
Selskab: M & M Productions, 2007
Genre: Familie





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...