Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Terminator Salvation

19. januar 2010 af David Lund

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Terminator Salvation billede

Robotter der slås i en dyster fremtid... hvor svært kan det være, at lave en god film ud af det koncept?

`Så er den her! Eller rettere sagt: den har nu været her i lang tid, og de fleste har haft rig mulighed til, at opleve den fjerde film i Terminator-sagaen i biografens ro og mørke, men jeg har undgået filmen efter de hårde anmeldelser landede verdenen over. Nu har jeg dog endelig fået set den, men det var aldrig intentionen, at jeg ville vente så længe, da jeg anser de første to film James Cameron lavede i serien som sci-fi/action mesterværker, og den tredje som jævn og undervurderet underholdning. Efter at have fulgt med i diverse debatter på internettet, hvor gamle Terminator fans stadig holder fast ved, at ”Terminator Salvation” bestemt ikke er så dårlig, som den er gjort til og endda et skridt bedre end treeren, begyndte mine forventninger at komme langsomt tilbage. Hvis man siden premieren, der ellers kan blænde de fleste fans i en rum tid, ikke har ændret sin positive holdning til filmen, så må der da være nogle vedvarende kvaliteter i produktet? Nej! Selv med forholdsvist lave forventninger, er ”Terminator Salvation” en reel skuffelse hovedsageligt pga. instruktørens manglende egenskaber til at levere rå action samt spændingsopbyggelse, men uden tvivl også pga. manuskriptets dårlige personkarakteristisk og mangel på nytænkning. For at gøre det så kort som muligt; det kan godt være at ”Terminator 3” ikke er et mesterværk, men den føles immervæk stadig som en Terminator-film, det gør ”Terminator Salvation” ikke!

Hvor de første tre film i serien foregår i nutiden, er vi nu kommet til den dystre fremtid i ”Terminator Salvation”. John Connor og resterne af menneskeheden generelt er i fuld gang med at tage kampen op mod maskinerne, og midt i al galskaben dukker en ny person op, som ikke kan huske sin fortid. Marcus Wright gemmer på en kæmpe hemmelighed, som enten kan udgøre menneskets endeligt, eller blive et nyt våben i kampen mod maskinerne.

Plottet er papirtyndt, men det er skam ikke det, der er problemet. En actionfilm behøver netop ikke dybde for at være medrivende, selvom det bestemt hjælper, men hovedpersonen skal helst være karismatisk og actionscenerne skal helst opbygges med intensitet og udføres med nerve. ”Terminator Salvation” indeholder en meget flad John Connor, man slet ikke kan genkende fra tidligere film, og Christian Bale får absolut intet ud af karakteren, så derfor virker han enormt anonym i en i forvejen meget anonym film. Actionscenerne er de vigtigste i en film som ”Terminator Salvation”, for selvom ”Transformers” filmene måske beviste, at robotter der smadrer løst på alt og alle, ikke nødvendigvis er god underholdning, er det jo meget nær umuligt at træde ved siden af alligevel. Dog er filmen tæt på blottet for actionscener, og dem der er i filmen, er opbygget præcis som vi ellers kender det fra instruktøren McG (har han ikke et rigtigt navn? hvem fanden kalder sig for ”McG”?) - for lidt og for hurtigt. McG har ellers med sine to Charlies Angels film vist, at med en tilpas ironisk distance til materialet, kan man alligevel godt blive mildt underholdt af den skabelon, men ”Terminator Salvation” er på ingen måde en fjollet og legende film, og derfor føltes dette udtryk meget malplaceret.

”Terminator Salvation” har dog bestemt sine små lyspunkter, som jeg går ud fra er årsagen til, at mange fans forbliver blændede af filmen. Sam Worthington har en mystisk energi til sit skuespil, der gør, at man næppe kunne finde en bedre mand til at udføre rollen som Wright. En lille bihistorie der binder de tidligere film med denne, hvor vi følger John Connors far Kyle Reese, som en oprører i kamp mod maskinerne men også fuldstændig ukendt af menneskene, vækker minder om 80’erne talrige postapokalyptiske film. Teknisk set fejler ”Terminator Salvation” heller ikke det store. Effekterne er troværdige og til tider overvældende, men man bør heller ikke forvente mindre af en film af denne kaliber og med et så stort budget. Lyspunkterne opvejer dog på ingen måde, at filmen generelt set føltes langtrukken og kedelig på trods af en forholdsvis lav spilletid, og filmens problemer kommer desværre konsekvent væltende indover de fleste scener. Jeg krydser fingre for, at både manuskriptforfatterne og instruktøren til den næste Terminator-film, bruger ”Terminator Salvation” som en guidebog til, hvordan man IKKE skal gøre tingene, og glemmer derfor alt om denne film.

Ekstramateriale – 4/6

En masse kræs for dem der holder af filmen, og alligevel også en del for os, der bedre kunne lide de andre film i serien. De forskellige programmer går bag om skabelsen af ”Terminator Salvation”, både hvad angår interviews, manuskript og udførelse, og med en spilletid på ca. 1 time, kommer disse godt i dybden på materialet. Hvis dog bare selve filmen havde været ligeså idybdegående…

Titel: Terminator Salvation
Original Titel: Terminator Salvation
Premieredato: 6. december 2009
Instruktør: McG
Skuespillere: Christian Bale, Sam Worthington, Anton Yelchin, Moon Bloodgood, Bryce Dallas Howard
Spilletid: 110 min.
Selskab: The Halcyon Company, Wonderland Sound and Vision, Columbia Pictures, Sony Pictures, 2009
Genre: Sci-Fi
Link: http://www.sonypictures.net/movies/terminatorsalvation/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...