Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Terrorist ved et tilfælde af Nagieb Khaja og Miki Mistrati er en af 7 dokumentarfilm, af 40 minutters varighed, der er præsenteret til dette års Buster Filmfestival for Børn og unge den 20. september. Temaet er denne generations teenagere, som står i en svær tid af deres liv, nemlig, hvor de er næsten voksne og skal stå overfor de forventninger og konflikter, der opstår i det moderne samfund. Tematikkerne er i forhold til kulturelle forskelle, mobning, forælders forventninger til deres børn, spirende homoseksualitet, kriminalitet osv.
Terrorist ved et tilfælde handler om Cem, en ung tyrker, der bor i Danmark. Han er træt af at blive forbundet med terrorisme, blot fordi andre unge muslimer i verden slår sig selv og uskyldige mennesker ihjel i Guds navn. Han drager derfor til Bosnien for at møde den fængslede Abdul Kadir en ung fyr med samme baggrund og opvækst, men som afsoner en lang straf for at planlægge et større terrorangreb, fordi han et eller andet sted i sit liv har foretaget et andet valg. Cem ønsker at finde ud af, hvorfor nogle unge muslimer bliver så religiøst fanatiske.
Miki Mistrati er medejer, tilrettelægger og journalist på Bastard Film og har blandt andet arbejdet for TV2 og Danmarks Radio. Nagieb Khaja har også arbejdet på Danmarks Radio, men arbejder nu på TV2. Han har også været med under arbejdet på filmen Den Hemmelige Krig og var også med til at tilrettelægge julekalenderen Yallerup Færgeby. Vi har altså at gøre med to erfarne mænd i branchen, og jeg vil bedømme den ud fra det. Jeg har givet filmen 3 stjerner, fordi den er relevant, og fordi det er et temmelig våget projekt de tre mænd bag denne film våger sig ud i. Den fortæller helt klart en vigtig lektie til børn og unge, og det er tydeligt at det er unge, filmen er lavet til og ikke voksne. Niveauet ligger væsentligt under, hvad jeg havde forventet. Projektet er sådan set oprigtigt og ment godt, men filmen falder til jorden ved en temmelig traditionel og kedelig klipning og fortælleform. Voice-over fortælleren er også temmelig kedelig og irriterende i længden. Desuden består en stor del af filmen af diasshow af billeder fra Cems barndom og skolebilleder af Abdul. Det er dog ikke nødvendigvis trivielt, jeg har set det gjort med fin teknisk finesse og en helt poetisk vinkel, når man fortæller om folks liv, men filmen her virker mest som om, den er lavet af amatører, hvilket jeg i starten troede, at den var. Desuden er Cems spørgsmål rimelig tarvelige, og han når aldrig rigtig ind til nogle dybe tematikker i filmen, han har det også med at afbryde dem han interviewer, og vi høre ham lidt for meget. Vi ender dog på en middelkarakter, fordi det er en tematik, som vi ikke ofte beskæftiger os med på et så personlig plan som denne film gør. Det er også tydeligt, at de har lagt et stort arbejde i at komme til at snakke med de rigtige mennesker, men filmen kommer aldrig helt ind til benet, jeg er ikke klar over, om det er fordi man tror børn står af når det bliver lidt kompliceret? Den vare kun 40 minutter, og derfor kan jeg godt tillade mig at anbefale andre at se den, for den er udmærket, men havde den været 60 minutter lang, vil jeg have kaldt det tidsspilde.
