Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The 50 Year Argument

29. januar 2015 af Astrid Maan Thomsen

6 stjerner Skriv en kommentar

The 50 Year Argument  billede

Martin Scorsese' dokumentarportræt af det indflydelsesrige magasin "The New York Review of Books" tager os ind i en eklektisk, kulturel og tankeprovokerende verden af budskaber, ideer, bøger og mennesker, som magasinet har været et forum for i over 50 år.

Cinemateket præsenterer i samarbejde med CPH:DOX denne spritnye dokumentar, som ikke bare fortæller om et berømt magasins oprindelse og efterfølgende levetid, men om hvordan et litterært samlingsstykke af mennesker, begivenheder og kultur løftes op over den almindelige tankegang og foran vores øjne i denne film forvandles til et kulturarvestykke.

Kort fortalt tager Martin Scorsese os på en elegant, rytmisk og yderst velportrætteret rejse gennem NYRB's forunderlige, farverige og fantastiske tidsrejse fra deres første publikation i 1963, og med visuelle billeder, sjælden arkivmateriale og interviews med en del af de berømte og famøse bidragydere bladet har anvendt, får vi en skildring af hvordan dette magasin er sat sammen, og et indblik i den ene af de to legendariske stiftere, Robert B. Silvers' tankegang og arbejde bag og med NYRB.

Vi har altså her en samling skribenter, forfattere, journalister og andre kulturelle personligheder + en karismatisk redaktør og et magasin med et historisk og yderst velanset renomme. Så har vi den verdensberømte filminstruktør Martin Scorsese, som laver en hyldestdokumentar til ære for magasinets 50-årige jubilæum.
Er der noget særligt ved det? YES.

Sjældent er jeg på små 100 minutter blevet præsenteret for så mange af vores verdens mest skelsættende og kulturelle begivenheder og intelligente og omtalte mennesker.

Og hovedpersonen i denne film er den inspirerende og hårdtarbejdende ejer; Robert Silvers. Dette må uden tvivl være en af de mest litterære genier jeg længe har oplevet. En levende legende med en varme og omfavnelse af mennesker som få.
Siddende foran kameraet forklarer Silvers, hvordan NYRB ikke vil presse sine holdninger frem på folk, men hellere vil have folk til at putte deres mangfoldige meninger frem i NYRB.

Dette kommer også til udtryk ud fra det imponerende cast af navne, som har bidraget til eller er blevet skrevet om i magasinet gennem tiden. Personer lige fra Robert Lowell, Gore Vidal, Zoë Heller, Susan Sontag, Michael Chabon, Joan Didion og Norman Mailer.

Samtidig er magasinet også kendt for at give plads til at nye og unge skribenter kan få lov til udfolde sig.

Dette er en film, som kaster lys over et magasin, som impulsivt, konfrontalt og uden grænser kaster lys over vores verden. Og har kunne gøre det med succes i over et halvt århundrede nu. Da CIA f.eks. officielt meldte sig på Twitter, reagerede NYRB ved at twitte hele dagen med artikler omkring CIA "black sites" om tortur.

Martin Scorsese' perfekt komponerede film rammer på alle tangenter, og viser hvor altomfavnende et magasin The New York Review of Books er. Den er en kritikløs, kærlig homage til et magasin, som ikke er bange for at hylde det intellektuelle.

Har man en interesse indenfor bøger, film, musik, samfundspolitik, litteratur, kulturelle begivenheder eller kulturelle personligheder, er det bare med at få set, nydt dette mesterværk, som bliver vist i Cinemateket i en periode nu her mellem den 29/1 til den 4/2.

Titel: The 50 Year Argument
Original Titel: The 50 Year Argument
Premieredato: 29. januar 2015
Instruktør: Martin Scorsese, co-directed by David Tedeschi
Skuespillere: Robert Silvers, Barbara Epstein, Zoë Heller, W, H, Auden, Isaiah Berlin, Stephen Jay Gould, Robert Lowell, Joan Didion, Norman Mailer, Gore Vidal, Michael Chabon, Susan Sontag, Elisabeth Hardwick, Mary McCarthy mm.
Spilletid: 95 min.
Selskab: BBC Arena, Magna Entertainment, Sikelia Productions, WoWow, Verdi Productions, HBO Documentary Films 2014
Genre: Dokumentar
Link: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=10741#



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...