Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Americans – Sæson 2

21. marts 2015 af Kristian Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Americans – Sæson 2 billede

Kold krig på hjemmefronten…

De to KGB agenter Elizabeth og Philip Jennings (Keri Russell og Matthew Rhys) har endeligt fået klinket skårene, efter deres ægteskab næsten gik i stykker i forrige sæson. Men ligesom husfreden har sænket sig, sker dét, der ikke burde ske. En tilsvarende agentfamilie findes brutalt myrdet, og noget tyder på en større konspiration, der truer familiens sikkerhed. Det bliver ikke bedre af at missionerne fra Moskva bliver mere og mere farefulde, hvilket øger chancen for at blive opdaget af de amerikanske myndigheder. Situationen er heller ikke bedre på den anden side af ligusterhækken, hvor Jennings genbo, FBI agenten Stan Beeman, kæmper med at få sit ægteskab til at fungere. Hans affære med dobbeltagenten Nina Krilova (Annet Mahendru) er ved at tage overhånd, og Beeman har efterhånden skubbet sin kone væk fra sig. Samtidig kæmper FBI agenten med at finde hoved og hale i sagerne, der bliver ved med at ramme hans skrivebord, i kølvandet af hans genboers fordækte aktiviteter.

Der er blevet skruet op for blusset i anden sæson af ”The Americans”, der fremstår mere dyster og brutal end forrige sæson. I takt med at ægteparret Jennings missioner bliver mere farefulde, desto mere brutale bliver deres måde at løse opgaverne på. Det bliver ikke lagt fingre i mellem, når moder Ruslands fjender bliver nedlagt, med et velplaceret skud i hovedet. På hjemmefronten stiger spændingerne ligeledes, da Jennings børnene, der lever i uvidenhed om deres forældres aktiviteter, er begyndt at fornemme, at noget ikke er som det skal være i forhold til deres forældre.

Det er klædeligt for tv-serien, at spændingsknappen er blevet skruet højere op, og som publikum er det svært ikke at æde det hele råt. Parallelt med den brutale spionspænding, får vi glimtvis mere information om Elizabeth og Philips fortid i Sovjet og om deres ankomst til USA. Vi får med andre ord, et mere nuanceret billede af de karakterer, vi lærte at kende i første sæson. Generelt er sæsonen utroligt velskrevet, og der veksles ubesværet mellem action og drama.

Skuespillet er stadig helt i top. Keri Russell og Matthew Rhys spiller overbevisende i de altdominerende hovedroller. Især Russell levere en nuanceret præstation som Elizabeth Jennings, der konstant er splittet mellem at være kærlig mor og iskold russisk spion. I en spændende birolle finder man den altid seværdige John Carroll Lynch, der spiller den nervøse informant Fred.

Anden sæson af "The Americans" lever fuldt op til første sæson, når det handler om karakterdrevet drama og intriger. Samtidig har actiondelen fået et skub opad, hvilket giver et klædeligt plotmæssigt drive, der holder sit publikum i et jerngreb. Sæsonens 13 afsnit holder spændingen fra start til slut, og vil ikke skuffe seriens fans. I Danmark kan vi bryste os lidt af, at sæsonens sjette afsnit "Behind the Red Door" er instrueret af danske Charlotte Sieling.

Ekstramateriale
Der er desværre ikke så meget ekstramateriale til anden sæson af ”The Americans”. På den danske DVD-udgivelse finder man blandt andet en række slettede scener, der dog ikke bidrager med meget til det samlede plot, samt en gagreel med fjollerier fra optagelserne. Den ni minutter lange dokumentarfilm ”Operation Ghost Stories” undersøger de virkelige hændelser, der har inspireret forfatterteamet bag ”The Americans”. I filmen ”Shades of Red” fortæller seriens bagmænd og skuespillere om seriens morale, og de etiske spørgsmål seriens plot rejser ved at have to ’skurke’ som hovedpersoner.
Ekstramaterialet til anden sæson af ”The Americans” er faktisk ganske godt. Desværre er der bare alt for lidt af det. De to små dokumentarfilm er alt for korte, og man kommer aldrig i dybden med emnerne.

Bonusmaterialet til anden sæson af ”The Americans” får 3 ud af 6 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: The Americans
Original Titel: The Americans
Premieredato: 12. marts 2015
Instruktør: Thomas Schlamme, Daniel Sackheim, Constantine Makris, Lodge Kerrigan, Daniel Attias, Charlotte Sieling, Kevin Dowling, John Dahl, Alik Sakharov, Stefan Schwartz, Gregory Hoblit, Andrew Bernstein
Skuespillere: Keri Russell, Matthew Rhys, Noah Emmerich, John Carroll Lynch, Annet Mahendru, Susan Misner, Alison Wright, Holly Taylor, Keidrich Sellati, Lev Gorn, Costa Ronin, Richard Thomas
Spilletid: 606 min.
Selskab: Twentieth Century Fox Film Corporation 2014/Fox-Paramount Home Entertainment I/S 2015
Genre: Action , Drama , Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...