Skriv en kommentar
Endnu engang drager Ken Loach nordpå i det britiske landskab til Skotland, hvor den unge Robbie kæmper med at komme fri af det voldelige miljø, han altid har været en del af. Han står til at blive far, og søger derfor at skabe et trygt liv for sin søn, kæreste og sig selv uden for den kriminelle løbebane. Under udførelsen af sin samfundstjeneste stifter Robbie et livsforandrende venskab til den godhjertede tilsynsfører Harry, som introducerer Robbie til den stolte skotske tradition for whisky bryggeri. Fundet af en dyrebar whiskytønde i det skotske højland fører til et småkriminelt eventyr for Robbie og hans tre uligevægtige venner. Dette kunne blive deres økonomiske vej væk fra den sociale skæbne, der synes bestemt for dem.
Social realistisk komedie?
Det har klædt Ken Loach at udforske det skotske miljø. I 2002 blev den skotske ungdom taget op i den barske og grumme Sweet Sixteen, mens 2004 bød på en fantastisk smuk og sjov kærlighedshistorie i Glasgow, mellem en ung muslimsk mand og en katolsk musiklærer i Ae Fond Kiss.
I The Angels’ Share fortsætter Loach med sin interesse for de unge mennesker i Skotland, hvis liv synes udsigtsløs og forudbestemt til at blive levet i en konstant vekslen mellem fængsel og samfundstjeneste. Ulig Sweet Sixteen er stemningen dog noget mere optimistisk og let. Trods det alvorlige tema og den voldelige historie der følger Robbie, sørger Loach for at skildre den humor, livsglæde og venskabelige hygge, der naturligvis også er en stor del af Robbies hverdag. Det er den usædvanligt realistiske balance mellem fjolleri og dyb alvor, som særligt britisk film har haft en stærk tradition for at formidle godt. Ken Loach film er langt fra altid sjove, men hvis historien og karaktererne han udforsker peger ad den retning, lader han det socialt bevidste drama tage nogle uventede humoristiske ture.
Rig på karakterer og fyldige venskaber
The Angels’ Share er fyldt med farverige karakterer, som samtidig føles oprigtige og som taget lige ud af et velkendt gadebillede. De er frustrerende, dumme, pludseligt eftertænksomme, rørende, sjove og alle helt igennem naturlige og menneskelige.
Tilsynsføreren Harrys omgang med de unge mennesker er engagerende og herlig at følge med i. Særligt det bånd der opstår mellem ham og Robbie er forfriskende og ærligt. Han ser potentialet i Robbie, som en ung mand, der vil sin familie det bedste. Harry er en fantastisk personlighed at have omkring alle disse frække og mere eller mindre håbløse kriminelle. Han ser ikke den næste forbrydelse, de kunne finde på at udføre, i stedet øjner han muligheden for at give dem noget at interessere sig for. Den konstante arbejdsløshed og mangel på andet end kriminalitet og druk at fylde dagens timer med, er medvirkende til den skødesløse omgang de har til deres eget liv. Harry vender op og ned på de forventninger, de ellers møder udefra. Han vil udvide deres horisont og nyder at være i selskab med friske og iderige individer.
I åbningsminutterne af The Angels’ Share vises et utal af allerede udkørte, men unge ansigter i det den ene dom efter den anden køligt fældes over de anonyme ansigter, under et retsmøde. Robbie bliver det anonyme ansigt, som vi kommer til at holde af og med. Vi får dog ikke lov til at glemme Robbies voldelige fortid. Han er på ingen måde uskyldig, men en forfærdelig forbrydelse begås ikke udelukkende af forfærdelige mennesker. Det kan være svært at acceptere, men med flere historier som Robbies, retter opmærksomheden sig måske væk fra tale om onde og allerede ødelagte unge, til de mennesker der gemmer sig bag straffeattesten og som Harry formår at engagere sig i.
En fantastisk fortælling
The Angels’ Share er som sagt optimistisk, og det vil være naivt at tro, at alt hvad der skal til for at afskaffe vold og forbryderisk adfærd, er et fast arbejde og en hobby som whiskysmagning. Robbies eventyr er nu ikke mindre rørende eller medrivende af den grund, også selvom den hårdkogte realisme smuldrer lidt undervejs.
Titlen The Angels’ Share røber den mere fantastiske vinkel, som præger fortællingen. Whisky-sagn lader os vide at de 2% whisky, der uforklarligt fordufter i tønden, ikke bare forsvinder ud i atmosfæren, men går til englene.
