Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Et foreløbigt højdepunkt i den serbiske performancekunstner Marina Abramovic´ (1946) karriere var da hun i 2010 i ekstraordinær grad var til stede på Museum of Modern Art (MOMA) i de samfulde tre måneder en stor retrospektiv udstilling af hende forløb.
I tre måneder sad Marina Abramovic i museets åbningstid på en stol og så den person fra publikum der satte sig overfor hende ind i øjnene.
Filmen dokumenterer, at Marina ikke bare er der, men er til stede, er nærværende. Hun formår ved hver ny person der sætter sig overfor hende at se dette menneske åbent, sårbart, varmt og uforbeholdent ind i øjnene. Kunstneren er i den grad tilstede. Det virker ganske overvældende på gæsterne på udstillingen, men gør det også på den der ser denne filmiske dokumentation af, hvad der skete.
Hvad var det så der skete? Måske skulle man hellere spørge, hvorfor det uforbeholdne, indfølende, varme blik er en sensation. Ja, faktisk så stor en sensation, at over 750.000 mennesker valfartede til MOMA i løbet af de tre måneder udstillingen varede. Er det virkelig sådan, at det basale blik er exceptionelt – eller for at sige det frækt; ´nu er kommet på museum´!? Det tror jeg ikke.
I performanceart er blodet virkeligt, på teatret er det ketchup, mener Abramovic. Filmen tager os med afsæt i forberedelserne til ”The artist is present” med på en kalejdoskopisk tur igennem hendes værker. Fra de fattige ungdomsårs chokerende optrædender ofte sammen med med-performeren og kæresten Ulay (Uwe Laysiepen) med hvem hun i lang tid delte varevogn som hjem, over deres spektakulære breakup, da de når frem til hinanden efter måneders vandring fra hver sin ende af den kinesiske mur og frem til den nu feterede prisvindende og aldrende performancekunstner, også kaldet performancekunstens bedstemor. Da vi når frem til den prestigiøse MOMA-udstilling er vi ikke i tvivl om, at Abramovic´ udsagn er sandt. Kunstnerens blod er virkeligt nok.
En kunst der insisterer på at investere krop og sind må gøre indtryk ikke mindst når noget så basalt som blikket, ikke andet end blikket performes med tilskuerne som aktiv part. Det er ”tricket”, der altså ikke er et trick. Man forstår hvorfor Abramovic bliver advaret imod at lade en tryllekunstner afslutte performancen; det er jo illusion – det er hendes kunst ikke.
Filmen giver os personlige forklaringer på den ekstraordinære performance; Abramovic´ barndom var præget af en ukærlig mor og et hjem præget af streng, dogmatisk kommunisme. Kun hos bedstemoderen, der gik i kirke, fandt hun en varme at overleve på. Kunstneren fortæller selv hvordan barndommens prægning af hende har afstedkommet en splittet personlighed mellem den handlekraftige, ”ufølsomme” person og den spirituelle (bedstemoderlige) side. I dag, siger hun, kan hun bedst lide den sidste. Den kulminerer, forstår man som tilskuer til filmen, med ”The artist is Present”. Uanset Abramovic´ barske baggrund kan man måske ligeså vel tale om, at ”The Artist is Present” bliver billede på den erkendelsesproces, man som menneske har mulighed for at gennemleve med årene.
Filmen er først og sidst en enestående dokumentation af ”The Artist is Present”. De mange tilskueres møde med kunstneren; de mange enestående ansigter der åbner sig mod verden dokumenteres på fornemste vis med denne film.
Ekstramateriale på DVD-en består af trailer, slideshow og trailershow.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
