I Hollywood bliver drømme til og giver basis for mareridtet. Historien om Howard Hughes’ storhed og fald har fascineret forfatteren og biografister i mange år, og med Martin Scorseses behandling af emnet er der blevet drejet en rigtig velfungerende film
Howard Hughes blev født for 100 år siden i Texas. Han arvede en masse penge fra faderens opfindelser, og brugte dem på to dengang helt moderne investeringer; film og luftfart. Han instruerede og producerede fra 1930’erne en række spillefilm, bl.a. den dengang uhyggeligt dyre Hell’s Angels. Desuden led han af en fobi overfor bakterier, en lidelse der til sidst fjernede ham fra det offentlige liv, hvor han fuldstændigt isolerede sig med sin lidelse, som man dengang ikke kunne afhjælpe. Oven i det måtte Hughes kæmpe mod korrupte politikere, der ville monopolisere den transatlantiske luftfart. Midt i sine værste nedture, viste Hughes et enormt menneskeligt overskud under Kongressens høringer om statsfinansierede projekter, der aldrig blev til noget.
Martin Scorsese har instrueret herligheden på foranledning af Leonardo DiCaprio, der selv har været primus motor i projektet. Scorsese har skabt et storværk af en film, der på det filmiske niveau er på højde med de bedste, idet han ikke lader noget stå hen til tilfældighederne. Robert Richardsons fantastiske billeder bliver sublimt klippet sammen af Thelma Schoonmaker. Det særligt interessante i Scorseses film er antydningen af, hvordan filmen hele tiden peger frem mod slutningen. Allerede i begyndelsen af filmen antydes det at Hughes lider under de fobier, der til sidst gør livet ubærligt for milliardæren.
Filmen store force er dog det fabelagtige skuespil. Leonardo DiCaprio, der efter Titanic har håndplukket få men stærke roller. Han skabte en sensation i What’s Eating Gilbert Grape fra 1993, og her at årti senere er han fantastisk i rollen som playboy og bacillofobisk excentriker. Ved siden af ham ser man Cate Blanchett i den oscarbelønnede rollen som Kathrine Hepburn, alfahunnen, som Hughes levede med i en årrække inden hendes livslange affære med Spencer Tracy. John c. Reilly, der er blandt det stærkeste birolleskuespillere i branchen spiller Hughes’ revisor, der har mere end nok i at få finanserne til at hænge sammen og til sidst skal den modcastede Alan Alda nævnes. Manden der er indbegrebet af en ”jolly good fellow”, spiller et gement røvhul i rollen som Senator Ralph Owen Brewster.
Når The Aviator ikke går hen og får fuld score på anmelderskalaen skyldes det, at filmen ikke på det filmiske plan når de samme højde som nogen af Scorseses andre film. Både i Taxi Driver, Raging Bull og GoodFellas leges der med filmsproget, som var det en drøm. The Aviator mangler lidt af Howard Hughes’ innovation og vildskab. Den er perfekt, men tør ikke kaste sig ud i det eksperimenterende, der gør gode film til mesterværker. Og kan man, trods DiCaprios pragtpræstation, ikke lade være med at synes at hans drengede ydre måske ikke helt passer til en gammel og hærget fobiker. Det er en lille detalje, der dog ikke rører ved det faktum at filmen er fremragende og hermed belønnes med 5 stjerner
I udgivelsen med to DVD’er finder man en glimrende portion eksta-materiale, der både går bag om Howard Hughes, den lidelse har havde og hans meritter som iværksætter. Desuden er flere indslag, der meget koncentreret går i dybden med filmen. Det er ganske enkelt perfekt og lige til en topkarakter på seks stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.