Skriv en kommentar
Vinterferien byder også på film for de lidt ældre børn og deres forældre. Her skal vi se nærmere på en af dem, som har meget på hjertet.
Det er er svært blive voksen – Nogen bliver det aldrig !
Jack og 16-årige datter Rose, lever et meget etisk og økologisk korrekt liv i et forladt øsamfund på en lille ø ud for den amerikanske Østkyst. Jack mangler ikke penge, da han har arvet en mindre formue, så da øens befolkning begyndte at udvandre og hans kone (Roses mor) døde, besluttede Jack i stedet for at forlade sit hus – sit livsværk, at beskytte sin datter for omverdenen, og isolerede hende fra kontakt til andre onde mennesker. Den eneste kontakt de har til omverden er, når enten Jacks ven gartneren Gray kigger forbi med for at besøge eller aflevere post, eller hvis de selv tager til fastlandet for at handle.
På tros af isolationen er det alligevel lykkedes Jack at finde sig en kæreste – Kathleen. I starten var deres forhold rent seksuelt, men en dag beslutter Jack at spørge hende om de skal gå et skridt videre, så han invitere hende og hendes 2 sønner til at flytte ind hos ham og Rose. I starten tror Kathleen at af det var af ren kærlighed, men rent faktisk har Jack også andre motiver til frieriet. Dels er han gået hen og blevet syg (vi ved langt hen ad vejen ikke hvad han fejler) og han brug for en som kan passe ham lidt og Rose har brug for en kvindelig rollefigur, nu hvor hun ikke har sin mor mere og hun er kommet i puberteten.
Kathleen er også lidt af en enspænder, der i mange år har levet sammen med sine 2 sønner Rodney og Thaddius, som er så forskellige som ild og vand. Rodney er en stille lille og lidt kraftig fyr som gerne vil være dame frisør, mens Thaddius er en langhåret og mere provokerende type, som gerne vil ud og score damer. Kathleen ser udflytningen ser som en mulighed for, at de kan få en frisk start, så hun tager imod tilbudet fra Jack uden at spørge drengene først.
I starten har de unge svært ved at nærme sig hinanden, men efter nogen tid sammen begynder Rose homoner og interesse for modsatte køn at spire, så en dag prøver hun at forføre Rodney på samme måde, som hun har set sin far gøre kur til Kathleen, men det eneste hun får ud af det er en ny frisurer. Da gartneren Gray et par dage senere dukker op med lidt post prøver hun også at kysse ham, men heller ikke han lader sig friste af hendes tilnærmelser. Fuld af frustrationer kaster hun sig i armene på Thaddius, som tager hendes blomst, men da det ikke bliver ikke lige frem til en romantisk oplevelse, som det bør være. Da far Jack finder ud af det dagen efter er det næsten ved at ødelægge deres nære forhold. Rose gør oprør og Jack må derfor erkende, at han har låst sig selv fast i en umulig situation. Han er nødt til at gøre noget drastisk, for han da han faktisk dø hvornår det skal være og hvis hans datter skal have et godt liv efter ham, må han finde en fornuftig person, som kan se efter hende.
Filmen er langt fra færdig her for den tager nogle forskellige drejninger, ligesom nye problemer opstår, men som ikke alle skal afsløres, for det vil tage den sidste energi ud af en i forvejen meget stille film.
Økologi på godt og ondt
Det er en film som er gennemsyret etisk og økologisk korrekt. Dels er der naturligvis skildringen af, hvordan man kan leve 125 % korrekt, spise rigtig, affaldssortere, men den viser også hvor galt det kan gå, hvis man er for vedholdende i sine ideologier. Det er også en film om at leve sundt rent menneskeligt, om forspildte drømme og om hvordan vi sommetider ubevidst blokere for os selv og andre i at udvikle os/dem i bestræbelse på at skåne os eller fx vores børn for alverdens ulykker.
Fremragende rollebesætning – kedeligt fortalt
Filmen er besat med en masse gode skuespillere. Som Jack ser vi instruktøren Rebecca Millers egen mand Daniel Day-Lewis, som spiller rollen som Jack på den ene side, så man forstår ham, men på samme tid irriteres over hans håbløse egoisme som ikke bare ødelægger det for ham selv men også andre. Der er ikke så meget tilbage af ham som bande leder i Gangs of New York, men mere hans prima spil fra fx In The Name of The Father over dette skuespil. Dette suppleres med fremragende spil af Camilla Bella som spiller Rose, som spiller følsomt, varmt, kærlighedssøgende, så man både føler med hende, men også ryster på hovedet, så da hendes figur ikke rigtig udvikler sig tror jeg hurtig at de fleste mister interesse for hende længe inden filmen er færdig eller bare går videre fra akt til akt.
Catherine Keener, som snart også kan ses i den Oscarnominerede Capote eller tidligere kunne opleves i bl.a. 8mm eller Being John Malkovich kæmper med rollen som Kathleen som nykommen stedmor og mor til 2 meget forskellige sønner, som hun slet ikke rigtig har styr på, selvom hun på alle måder prøver. Hun er en god skuespiller men hendes replikker er ikke særlig gode og gang på gang, bliver hun nærmest skubbet til side af Daniel Day-Lewis/Jack, der så i stedet får lov til at sige alt de rigtige ting til os som publikum.
Sønnerne Rodney og Thaddius spilles af henholdsvis Paul Dano og Ryan McDonald, som stadig ikke har den store CV endnu, men de gør hvad de kan for at få så meget ud af deres roller. Vi snakker ikke en børne Oscar kvalitet, men de virker dog tilpas troværdige overfor Camilla Bella, men det er hende der stjæler billedet i deres fælles scener, så det er næppe nogen, som du vil genkende hvis de dukker op i andre film, for deres spil er nemlig en anelse for anonymt efter min mening.
Der er flere kendte og ukendte ansigter på rollelisten blandt andre Beau Bridges og Jason Lee, som alle gør hvad de kan for at løft stemningen og tempoet, men også de drives af en faktisk god historie, som bare er fortalt så pokkers langsomt, til tider kedeligt og det er synd for der er gjort meget ud af at få skuespillerne til at spille realistisk og også billedsiden er der kredset om.
Nærmest en slags Amerikansk Dogme film
Filmen er optaget meget smukt, men der er spare på både effekter og i visse scener også fx lys og lyd. Da der samtidigt gøres stærkt brug af håndholdt kamera og en meget langsom klipning, kan man slet ikke lade være med at komme til at tænke på de første Dogmefilm, også på grund af tempoet i filmen er så roligt og primært drevet frem af dialogen. Selvom der klart er gjort meget ud af den, den lyder meget alvorlig, fanger den bare i for mange scener slet ikke, da handlingen er så pokkers forudsigelig.
Filmen er stærkest i de scener, hvor Daniel Day-Lewis og Camilla Bella spiller sammen, hvor forholdet mellem de 2 skildres med et håndholdt kamera og uden et klichefyldt score, men med en virkelig troværdig sikkert improviseret dialog, som gør vi føler, at vi er i stue sammen med dem.
Instruktøren Rebecca Miller, som startede sin karriere som skuespiller i film som fx Wind og Regarding Henry, har ikke mange film på CV’en som instruktør, men måske skulle hun lige have en medforfatter på sin næste film, for at give hendes den lidt mere drive, for det er tydelig at hun har meget på hjertet. Det er faktisk lidt underligt at hun ikke er bedre til at skrive for hun er datter af den berømte Arthur Miller.
Det var lidt om filmen så lad os kaste et blik på disken i øvrigt
Ekstra Materiale
Filmen kommer hertil i en meget skrabet udgave. Det kunne have været rart med et godt kommentarspor eller et par featuetter, som gik bag om filmen og de emner den tager op. Men det eneste Ekstra Materiale du eneste ekstra du får på denne dvd, er filmens egen trailer og for en række af kommende film fra Nordisk Film.
Video
Billedkvaliteten er som den skal være, uden at det dog går hen og bliver reference kvalitet. Billedet er i (1.85:1) Anamorphic Widescreen og har en meget høj kontrast, dog forekommer der af og til pixeleringer og forstyrrelser i billedet når der skiftes til håndholdt kamera. Men når det er sagt gør den høje kontrast sit til , at man især i filmens udendørsoptagelser få fuld valuta for pengene, for man føler virkelig kontrasten mellem, på den ene side at leve et smuk sted med frisk vand, land og luft og på den anden side meget isoleret og alene. Helt sikkert en film som vil vinde at blive set på en lidt større skærm end de meget almindelige 32”.
Audio
Lyden er et helt kapitel for sig selv og leveres i både Dolby Digital 5.1 og et 2.0. Selvom lydsporet primært er velvalgte sange og der ikke er meget action i filmen, er der alligevel meget liv i alle kanaler, når man sidder og ser den i 5.1. Fx kan man tydeligt høre regnen rundt om dig mens de sidder i en drivhus og meget tydeligt mange andre lyde som man kender fra sit eget hjem. Ikke fordi man ikke kan høre detaljer i andre film, det kan man godt, men her virker det bare som om der er gjort ekstra meget ud af at skabe følelse at realisme og være tilstede i stedet for bare at være publikum, så når vi går ind og ser filmen. går vi også med ind i den, hvis du forstår, hvor jeg vil hen.
Billederne og Lyden fik mig til at tænke på den danske Dogmefilm Mifunes Sidste Sang, der faktisk er optaget på sammen måde og med samme realisme.
Menuer og Tekster
Det ikke særligt stemningsfulde menuer, men de er ledsaget af smuk musik fra filmens score. De er dog nemme at hoppe rundt i. Kapitlerne er ikke så velvalgte, så ved andre udgivelser. Der er kun 12 kapitler, hvilket kun hjælper dig til at springe hen til et sted tættest på den scene du ønsker. Så har du mulighed for tidssøgning på din dvd, så brug denne funktion til at komme frem.
Der er mulighed for tekster på Dansk, Svensk, Norsk og Finsk, samt muligheden for helt at fravælge tekster, hvis man kan engelsk, hvilket vil give en mere stærk billedside uden forstyrrelser, specielt i de indre rejser.
Konklusion
Dette er helt klart en film, som var tiltænkt at være en både nærværende og følelsesladet skildring af forholdet mellem far og datter og ikke mindst, de konflikter som opstår i når man beskytter sine børn for meget, men også når den tid kommer, hvor de kommer i puberteten og hormonerne begynder at race. Det er en meget langsom fortalt film, som også virker ekstra langsom når den samtidigt er meget forudsigelig og ikke har andet drive end dialogen. Så er man den utålmodige type, skal man nok ikke vælge denne film som dvæler sig i lange dialoger og til tider meget smukke billeder.
Det er klart en film hvor historien om forholdet far/datter er den stærkeste og så for man lige de andre med som bonus. Det er ikke en decideret dårlig film, for det er en god film at leje og se sammen med sine lidt ældre børn til en mere alvorlig aften og til at skabe noget at snakke om bagefter, men som købefilm ville jeg nok tøve, for jeg kan ikke finde noget i den, der gør at jeg vil set den igen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
