Skriv en kommentar
Instruktør Scott Derrickson er ikke en fremmed mand i gyser-genren. Han har tidligere stået bag ”The Exorcism of Emily Rose” og ”Sinister”. Nu har han kastet sig over en hel spillefilm af en novellehistorie fra 2004 af Joe Hill.
Uhyggen spreder sig i den lille by i staten Colorado. 5 børn er forsvundet, og den ung Finney (Mason Thames) bliver det næste offer for seriemorderen ”The Grabber” (Ethan Hawke). Finney bliver holdt fanget i en isoleret kælder, hvor ”The Grabbers” psykopatiske lege sluger al energien fra Finney. Dog er der en sort telefon i kælderen. En, som angiveligt ikke virker. Alligevel ringer den.
Ethan Hawke er også godt kendt indenfor gyser-genre, men i stedet for at spille helten, portrættere han her den grufulde og sindsforvirret seriemorder. Hans logik er ikke til at tage fejl af, og han gør det udelukkede for at tilfredsstille sine egne behov. Hawke er eminent i rollen som seriemorder, og det er en god afveksling fra typiske ”the good guy”. Samtidig stråler den unge Mason Thames også, da det er en meget udfordrende og fysisk hård rolle for sådan en ung mand.
Det er et klogt valg at sætte filmens handlingen i 70’erne. Der var ingen teknologi, som vi kender den fra i dag, og derfor får vi et indblik i, hvad børn og sågar voksne foretog sig. Det er alt fra de stille samtaler til vilde slåskampe på legepladsen. Der var rent faktisk øjenkontakt. Filmen portrætterer dog også al det, vi så mennesker, synes er meget ubehageligt – især når det involverer børn. Derfor er filmen bestemt ikke for de sarte sjæle.
Der er som sådan ikke så meget handling i filmen, da handlingspunktet er at finde seriemorderen i en fart. Dog anvender Scott Derrickson også overnaturlige elementer, da filmens nærmest kun har en lokation. Det må være op til publikum selv at fortolke den sorte telefon, og om Finney har kontakt til de andre ofre – end om det hele foregår i hans sind, hvor han skal forsøge at vinde over dæmonerne.
”The Black Phone” taler til vores værste mareridt. Den er uhyggelig, barsk og yderst effektiv – også selvom man ikke vil komme til at glemme den foreløbigt. Ethan Hawke og Mason Thames bærer filmen på deres skuldrer og gør det fremragende.
