”The Borgias” har budt på en kontant udlægning af et hjørne af pavedømmets historie, som paven, det samlede kardinal-kollegium og andre rettroende katolikker nok helst så indhyllet i glemslens tåger. Fri fortolkning, nuvel. Neil Jordan, der har været konceptuel instruktør på serien har i hvert fald formået at gøre beretningen om den spanske Borgia-families kamp for at bemægtige sig pavedømmets magt og indflydelse til en drabelig affære, hvor blodet flyder så ganske rigeligt. En udlægning, der beretter om de midler og karaktertræk, der fører Rodrigo Borgia frem til titlen som pave med navnet Alexander VI.
På det overordnede politiske plan må Alexander etablere alliancer, blandt andet med Frankrig og Spanien, for at sikre sig opbakning til det gennemgribende angreb på pavedømmet magtapparat og –strukturer, som er hans egentlig ambition. På det nære, stærkt personlige plan oplever man Alexanders modsatrettede tanker og følelser, der grænser til selvforagt. Et stærkt udtryk for talemåden om, at magt korrumperer. Desuden er det incestuøse forhold mellem Alexanders søn, Cesare, og hans datter, Lucrezia, kilde til på den ene side, at de to elskende fastholder den kærlighed de nu engang føler og på den anden side den selvbebrejdelse, der bliver næret af at forholdet ligger hinsides gængs moral.
Hvorom alting er, så byder ”The Borgias” på en historie, der ikke ligger lige for som lørdags-underholdning for de mindste, mens mor og far tømmer det sidste glas rødvin ved aftensmaden. Dertil er stemningen og de visuelle virkemidler alt for voldsomme. De voksne kan til gengæld fryde sig over et historisk drama, der selvfølgelig først og fremmest beretter om Borgia-familiens meritter, men de kan også bemærke, hvordan dramaet bliver fortalt med interessante referencer til for eksempel Machiavelli, der ifølge serien skrev ”Fyrsten”, det historie dokument om hvordan en leder kan genoprette ”civiliseret” ro og orden ved brug af alle(!) nødvendige midler, efter løbende Cesares løbende konsultationer på dennes vej mod militær magt.
Seriens 3 sæsoner byder på stor forskel i tilgangen til historien. Den første sæson fristede nok en diskret tilværelse i skyggen af ”Game of Thrones”, der blev lanceret samtidig. Måske dette førte til justering af historien? I hvert fald var 2. sæson en mere helstøbt affære, der sluttede med fornem cliffhanger, hvor Alexander bliver forgiftet, mens 3. sæson til tider bevæger sig ud af nogle sideveje, der ofte ikke bliver fulgt op. Det kan være, at der i virkeligheden var tænkt på forspil til den oprindeligt påtænkte 4. sæson, som desværre som det ser ud lige nu ikke bliver til noget. Helhedsindtrykket er dog aldeles glimrende og efter undertegnedes ringe mening bemærkelsesværdigt vedvarende frem til og med sidste afsnit, ”The Prince”.
Det har været en nydelse at se Jeremy Irons i rollen som Rodrigo Borgia/Alexander VI. Efter billeder fra samtiden at dømme, har Irons rent korporligt meget lidt til fælles med virkelighedens Alexander VI. Til gengæld har han til fulde haft pondus til at udlægge seriens absolutte centrum som en person, der både frastøder og vækker en vis medfølelse, simpelt hen ved bare at være et menneske, der har bragt sig selv ud, hvor de mentale ressourcer ikke slår til længere.
”The Borgias” indgår i porteføljen af serier hos HBO Nordic. Med denne samlede udgivelse kan du, der ikke har adgang til HBO også få adgang til at følge Neil Jordans storslåede historiske drama. Det kan i hvert fald varmt anbefales, trods de ikke fuldt forløste sidehistorier, at spendere de knap 500 kroner, som boxen koster.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.