Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi har alle sammen en last eller to. Rodrigo Borgia (Jeremy Irons) er afhængig af magt, penge og kvinder. Og jeg er afhængig af at se på ham. ”The Borgias” startede med en tvivlsom første sæson, fulgte den op med en fremragende anden sæson, og blev afsluttet før sin tid med denne tredje sæson. Hvis du vil have hele afslutningen med, skal du læse en e-bog, som færdiggør historien om Borgia-familien.
Tredje sæson er mere melodramatisk, end hvad der er godt for den, hvilket er ærgerligt, nu hvor anden sæson var så fandens god. I denne sidste sæson bliver vi præsenteret for en masse nye sidehistorier, kun for at fjerne dem efter et enkelt afsnit eller to. Så snart du tror, at serien har fundet frem til dens mest centrale konflikt, bliver det straks udskiftet med en ny konflikt, mere utroværdig end den anden. Det er som en middelalderlig sæbeopera med et stort budget og mere blod.
Anden sæson sluttede med Paven Borgia på gulvet, hivende efter vejret, blod fossende fra hans øjne og mund. Den forviste kardinal, og pavens fjende, Giuliano Della (Colm Feore) udførte sin onde plan ved at forgifte paven. Ved at placere sin unge assistent i Vatikanet som pavens personlige ”mad-tester”, var Dellas plan fejlfri. Men hvis der er noget, vi har lært af ”The Borgias”, så er det, at Borgia-familien er de heldigste mennesker i hele Italien. Godt nok er de truet fra alle sider, men de formår at undvige i sidste øjeblik. De er som en kat med ni liv. Så lad os bare sige, at jeg ikke længere ved, hvor meget der er historisk korrekt eller ej. Tredje sæson er for dramatisk belejlig til at være virkelighedens verden. Men jeg kan ikke lade være med at se serien alligevel.
Noget som serien gør virkelig godt er at blande datidens politikker ind i historien, og det gør dramaet komplekst og farligt. Intet portrætterer farerne ved politisk magt lige så godt som ”Game of Thrones”, men ”The Borgias” er godt i hælene. Der er en konstant følelse af død og ødelæggelse, og vi ved, at et enkelt politisk træk kan udløse det og føre hele Borgia-familien i en mørk fængselskælder.
Sæson tre introducerer Caterina Sforza (Gina McKee) som seriens hovedantagonist. Hun regerer over Forli-kongeriget, og hun er træt af at lytte til den blasfemiske Borgia-pave. Hele tiden forsøger hun at snigmyrde ham og planlægger krigsstrategier for at fjerne ham fra sit embede. Hjemme i Rom går det heller ikke alt for godt. Pavens datter, Lucrezia (Holliday Grainger) vandrer rundt i Vatikanet med sit bastardbarn og har brug for at finde en, der kan ægte hende, hvis familiens udenlandsrelationer skal bibeholdes. Hans søn Juan (David Oakes) er en inkompetent militærleder, som tilbringer for mange dage i horehusene. Hans anden søn Cesare (Francois Arnaud) er en fantastisk kriger, men er blevet bedt om at blive i Vatikanet som kardinal for at rådgive sin far. Det er kun Cesare, der ønsker mere end det, han får. Han ønsker den Hær, som Juan har fået, men der er intet at gøre for at få opfyldt hans ønsker.
Den nok mest interessante person i serien, og især i denne sæson, er Cesares højre hånd, Micheletto (Sean Harris). Han er en af de sejeste karakterer, der nogensinde er blevet fremstillet på fjernsynsskærmen, og han er nok også den eneste, der ville kunne overleve et voldsomt landskab som f.eks. Westeros eller King’s Landing. At se hans rolle udvikle sig er tredje sæsons mest fornøjelige del. Men desværre, ligesom ”Rome”, bukkede ”The Borgias” under ved omkostningerne, det kræver for at lave et troværdigt periodedrama.
Tredje sæson af ”The Borgias” er ufattelig underholdende. Til tider. Men der er skam også fejl her og der. Og det er også svært at anbefale den til folk, der ikke har set serien, eftersom den slutter på en måde, som ikke var hensigten. At binde sig til en tv-serie er et tidskrævende foretagende, så jeg kan godt forstå, hvorfor man vil skippe ”The Borgias” til fordel for en serie, der slutter mere tilfredsstillende og ikke som e-bog. Det virker bare ikke rigtigt.
Serien har nogle gode karakterudviklinger og hovedhistorier, men det er lidt uforståeligt, hvorfor nogle af sidehistorierne bliver introduceret og glemt igen så hurtigt. Mange af seriens hovedpersoner forbliver i serien og udvikler sig, hvilket er spændende at se på. Jeg kan godt anbefale serien, men vid på forhånd at slutningen ikke er tilfredsstillende. Så hvis du allerede har set sæson et og sæson to, kan du godt gå i gang med sæson tre.
Ekstramateriale:
Our Daily Meal. Rise of Cesare. Rufio: Dark Shadow. Rodrigo’s Reign. Dissecting a scene: The assassination attempt. Behind the scenes. Outtakes.
Ekstramaterialet får 5 ud af 6 mulige stjerner.
Tekniske detaljer – Lyd: Dolby Digital 5.1. Undertekster: dansk, finsk, norsk, svensk. Billede: widescreen 1.78:1. Spillelængde: 8 timer og 3 min. Aldersgrænse: 15 år.
Tredje sæson af ”The Borgias” er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.
