Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Bride Came C.O.D.

12. juli 2007 af Michael Panduro

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Bride Came C.O.D. billede

Screwball-forsøg der aldrig rigtig rammer plet

Selvom han var bedst kendt som hårdkogt gangster med et ansigt så koldt som stål, så var James Cagney ikke bleg for at prøve kræfter med andre genrer. I den stort opsatte The Bride Came C.O.D. (cash on delivery) spiller han overfor Bette Davis i forsøget på at skabe en vaskeægte screwball-komedie i Hepburn-Grant traditionen. Det lykkedes desværre kun delvist, dels på grund af et lidt sløset manuskript og manglende fundament, dels på grund af at Davis og Cagney simelthen ikke helt når op i det gear, den kemi og den timing der skal til for at gøre en film som denne magisk.

Cagney spiller den pengeløse pilot, Steve Collins, der står overfor at miste både fly og forretning da jetset-pigen og olie-arvingen, Davis, pludselig hyrer ham til at flyve hende og hendes sidste nye erobring til Las Vegas hvor de kan blive gift i trods mod hendes strenge far. Cagney ser det som en mulighed, kontakter hendes stenrige far og slår en handel af med ham om at levere datteren mod at få penge nok til at betale sin gæld. Men ak ak, midt over ørkenen styrter fly med Cagney og Davis ned og de to finder sig strandet i en forladt mineby, kun beboet af en gammel, enlig hotelejer.

På klassisk maner kommer det til forviklinger, intriger og ballade mens de to først må indse at de ikke hader hinanden, siden må indse at de måske i virkeligheden har mere end smarte bemærkninger og sjofle tilråb tilovers for den anden. Og alt imens både forlovet, oliefar og ordensmagten er på vej til den lille by.

Udgangspunktet kan måske lyde fint nok, men manuskriptet har simpelthen ikke kød nok til at bære en hel spillefilm. Der er for mange gentagelser og ikke nok pep i i sær Bette Davis. Cagney prøver og formår til dels at være fræk og kæk nok, men lille, blåøjede Davis kommer ikke rigtig længere end den forkælede overklasse-tøs og de klassiske klicheer det kunne føre med sig. Der er et par gode grin fra tid til anden, men alt i alt mangler der altså både glød, frækhed og det sjofle glimt i øjet, der gør en film som Bringing Up Baby til et mesterværk.

DVDen byder på nydeligt restaureret billede og lyd og har endnu engang Warners såkaldte ”Night at the movies” bonuspakke, der denne gang byder på tegnefilm, nyhedsreportager, kortfilm og trailere, men endnu engang ikke på noget bonusmateriale der regulært omhandler filmen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Warner Home Video.

Titel: The Bride Came C.O.D.
Original Titel: The Bride Came C.O.D.
Premieredato: 12. juni 2007
Instruktør: William Keighley
Skuespillere: James Cagney, Bette Davis, Stuart Erwin, Eugene Pallette, Jack Carson, Harry Davenport
Spilletid: 87 min.
Selskab: Warner Bros., 1941
Genre: Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...