Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
The Burning Moon består af en rammehistorie der danner udgangspunkt for 2 fortællinger. I rammehistorien møder vi den utilpassede teenager Peter (Olaf Ittenbach) der ikke gider arbejde. Han tager stoffer og drikker og kører bil samtidig. Da han en aften bliver sat til at passe sin lillesøster, vælger han at tage en omgang dope og får derefter den ide, at han vil fortælle 2 godnathistorier for sin søster, der ikke kan sove.
Den første historie handler om pigen Julia, der skal på date med hendes nye flamme. Det hun ikke ved er, at han er en sindssyg psykopat, der netop er flygtet fra et sindssygehospital. Hans plan er, at han vil sætte Julia og hendes familie ”fri” ved brutalt at myrde dem. Det lykkedes ganske godt, og snart har han forvandlet den fredelige families hjem til et slagtehus af, hvor blodet sprøjter og flyder ned af væggene.
Den anden historie Peter fortæller til sin lillesøster handler om en præst, der om dagen forkynder guds ord i hans kirke, men om natten voldtager og dræber han unge piger. Landsbyen tror at det er byens underlige mand, der har gjort det, og de tager sagen i egen hånd. De straffer ham med døden, men gud ser i nåde med ham, og rejser ham fra de døde, så han kan få sin hævn over manden der tog hans liv.
Olaf Ittenbach er måske ikke en super god instruktør, men han formår virkelig at levere varen, når det kommer til hardcore gore. Han er i samme bås som instruktørerne Andreas Schnass og Jörg Buttgereit, der udover også at være Tyskere også har lavet splatterfilm på ganske små budgetter i de gode gamle splatter-dage. Olaf Ittenbach har også stået for effekter til andres film, og har blandt andet lavet effektsminke til Uwe Boll's Bloodrayne.
Historien i The Burning Moon er lidt rodet, og selvom den faktisk består af 3 historier hvis man tæller rammefortællingen med, så er en spilletid på 98 min en anelse for lang. Heldigvis er der ikke langt imellem de fantastiske og yderst blodrige effekter, og det er bestemt det, der holder dampen oppe. Der bliver ikke sparet på de voldelige effekter, og hoveder bliver skilt fra kroppe, søm bliver slået igennem arme, tænder bliver boret ud med en boremaskine, og folk vader rundt i indvolde og kropsdele. Specielt den lange scene i den 2. fortælling hvor manden der har begået selvtægt bliver straffet i helved, er så massiv og brutal, at den går langt over stregen for hvad man er vant til at se af film-vold, selv den dag i dag.
Det er intet mindre end fantastisk at Another World Entertainment har valgt at udgive Olaf Ittenbachs 3 film Black Past, The Burning Moon og Premutos på Dansk DVD. Det er ikke de første Ittenbach film der rammer Dansk jord, for de fleste af hans nyere film er tilgængelige herhjemme. Men disse 3 nye udgivelser er 3 stk. kultfilm, fra en tid hvor CGI effekter endnu ikke havde deres klamme greb om effektfilm-genren. En tid hvor alt skulle laves i hånden, og blod i spandevis skulle hældes i hovederne på de stakkels skuespillere. Olaf Ittenbach er en mester ud i at kreerer ulækre og brutale makeup effekter. Indvolde, afrevne lemmer og tykt gammelt blod flyder fra første til sidste frame i disse 3 Gore klassikere.
Udover de 3 før nævnte film har Olaf Ittenbach blandt andet også instrueret Legion Of The Dead 2001, Garden Of Love 2003, House Of Blood 2006 og Dard Divorce 2007. Alle disse titler er tilgængelige på det Danske DVD marked.
Jeg husker stadigvæk, at jeg engang havde et gammelt slidt og lettere krøllet VHS bånd med klip fra div. splatterfilm. I de glade teenageår blev det set igen og igen og nok engang. Venner og bekendte, og ganske uskyldige fik det trukket ned over hovedet, for at de skulle se, de her fede effekter. Båndet indeholdt blandt andet klip fra både Black Past og fra The Burning Moon, og kun få i min omgangskreds forstod til fulde den fascination og glødende begejstring for disse nederdrægtige og ultravoldsomme klip. Men vi dyrkede det alligevel til fulde. Her mange år efter hvor jeg selv laver effekter og special makeup sminke til Div. filmproduktioner, kan jeg kun glæde mig over Olaf Ittenbachs film, og over den spire han var med til at plante i mig. En spire der den dag i dag, har vokset sig stor og moden, og har gjort mig til en fuldblods Splatter/Gore fan. Så når Another world Entertainment har været så venlige at udsende 3 af Ittenbachs første film, får man lyst til at samle de gamle drenge og nyde den rå, inspirerende, brutale, opfindsomme og flot lavede gorefest som Ittenbach præsentere for os i både Black Past, The Burning Moon og Premutos.
Det er en anelse vanskeligt at give en film som The Burning Moon karakter. Skal den have 2 stjerner, eller skal den have alle 6 stjerner. Jeg har valgt at give den 4 stjerner fordi den er så ægte og kreativ som noget. Det er tydeligt at Olaf Ittenbach har brændt for produktionen, og den ærlighed og oprigtige forelskelses i filmmediet han viser, er så kreativt smittende, at når man har set The Burning Moon får man også selv lyst til at lave splatterfilm. The Burning Moon måtte naturligvis have 6 stjerner hvis den udelukkende skulle bedømmes på effekterne og sminken, hvilken jo heller ikke ville være helt fair.
Filmen blev i sin tid totalt forbudt i sit hjemland, hvilket jo selvfølgelig bare har gjort den endnu mere interessant. Grunden til at den blev bandlyst var, at man mente den virkede volds forherligende. Om den gør det eller ej, er op til den enkelte at bedømme, men det at den er blottet for humor og selvironi som andre film i samme genre, gør den bestemt ikke mindre skræmmende, men til gengæld en anelse mere kedelig. Lidt humor ville have klædt The Burning Moon, og ville måske endda have løftet den op i samme klasse som Raimi’s The Evil Dead og Peter Jacksons Bad Taste og Brain Dead, der alle bruger humoren som en slags forløsning på den rå vold.
Se The Burning Moon hvis du selv går og roder med at lave film eller måske endda en splatterfilm. Der er ingen tvivl om, at man vil kunne lurer nogle tricks af undervejs på turen ind i Olaf Ittenbachs eget personlige horror helved, hvis mage ikke er set hverken før eller siden. Det er helt sikkert ikke en film for alle, og er man det mindste sart når det kommer til blod og vold på film, skal man holde sig langt væk.
Ekstramateriale.
Det er det samme ekstramateriale der også er på AWE’s anden Ittenbach udgivelse Black Past.
Olaf Ittenbach TV Specials X 2 der begge indeholder inspirerende klip, men dog mest er klip fra hans film Legion Of The Dead. I early clips er der brudstykker af forsøg med splatter effekter som Ittenbach har brugt senere I sine produktioner. Desuden er der Ittenbach trailers og et trailershow for andre AWE udgivelser.
Ekstramaterialet får 3 stjerner ud af 6 mulige.
The Burning Moon bliver præsenteret i dens oprindelige 4:3 format og lyden er Tysk Dolby Digital 2.0 og 5.1. Man nå have for øje at Olaf Ittenbachs første par film er ”Non-Budget” produktioner, og naturligvis er billedkvaliteten ikke den bedste. Det flimre og blinker og billedet er ganske udtværet, men dette er den eneste måde disse film kan ses på. Billede kvaliteten er dog her bedre end på hans første film Black Past.
Filmen kan ses med Danske, Svenske, Norske, Hollandske, Engelske og Finske undertekster.
The Burning Moon er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
