Skriv en kommentar
Evan (Ashton Kutcher) lever alene med sin mor (Melora Walters), hans far er mentalt syg, og er spærret inde på en institution. Hans bedste venner er den buttede Lenny (Elden Henson), og søskende-parret Kayleigh (Amy Smart) og Tommy (William Lee Scott) - Evan har et godt øje til Kayleigh.
Men til trods for det idylliske amerikanske forstadskvarter som de fire børn vokser op i, er tilværelsen ikke ukompliceret for Evan. Han lider af black-outs og hukommelsestab, og desuden er hverken børn eller voksne så uskyldsrene som de umiddelbart syner. Faktisk kommer Evan og hans venner ud for nogle særdeles dramatiske hændelser, der på voldsom vis kommer til at præge dem for resten af livet.
På sin egen præmis, er det en fortrinlig film instruktørerne Bress og Gruber har stykket sammen. Titlen the Butterfly Effect bygger på kaos-teorien om at når en sommerfugl slår med vingerne på den ene side af jorden, aftedkommer den en orkan på den modsatte side, altså at små begivenheder kan have enorm betydning.
The Butterfly Effect tager ligesom Sliding Doors, Memento og især Identity fat i "hvad hvis jeg i stedet havde..."-temaet. Blot er Evan her selv aktiv i forsøget på at ændre historien, uvidende om, at ændrer man en ting ændrer andre ting sig også...
Kutcher klarer sig hæderligt i denne hans første seriøse rolle, men det er især Amy Smart der udmærker sig, som den voksne Kayleigh. Selv om make-up og tøj også er med til at påvirke, er det alligevel primært hendes skuespil der overbeviser os om, hvor forskelligt et menneske kan falde ud, afhængigt af afsættet. Fra en desillusioneret, traumatiseret servitrice, over en hårdkogt, arret narkoman og prostitueret, til en lydefri, smuk blond studerende - imponerende! Men alle skuespillerne bliver udfordret i deres roller, der kræver at de virkelig kommer omkring, selv Evans mor (Melora Walters), der nærmest ikke er til at genkende i et af hændelsesforløbene.
En spændingsfilm med de sædvanlige amerikanske karakteristika, og hvor verden fremstilles meget sort/hvid - man er aldrig i tvivl om hvem der er de gode og hvem der er de onde i situationen, men alligevel har filmen så mange overraskelser og twists, at man tilgiver technicolor-verdenen og lader sig engagere, simpelthen fordi filmen er så regulært spændende med sin dramatiske og stærke historie. Og så kan man også tilgive de små huller i plottet, hist og pist.
