Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Casual Vacancy

24. oktober 2015 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Casual Vacancy billede

J.K. Rowling... behøver jeg at sige mere?

J.K. Rowling er et navn de fleste efterhånden genkender. Jeg må indrømme, at jeg simpelthen aldrig har haft interesse i at læse hendes bøger om Harry Potter, men med en nu 4-årig søn, der står og råber og skriger nedenunder, går der vel ikke længe, før det bliver en del af godnatlæsningen. Filmene var såmænd anstændige nok, men bøger på over 500 sider om en lille troldmand med briller, virker på mig som et fuldstændigt fejlskud. Fejlskud fordi at historien hører til mennesker omkring de 7-15 år, og 500 sider pr. bog normalt hører til 15 år og opefter. Naturligvis tager jeg fejl, for Harry Potter var/er en gigantisk succes både i film- og bogform, men J.K. Rowling må have haft det svært efter den lille troldmands gigantiske succes. Hun har lavet bøger i og udenfor det selvsamme univers, og de er nu også enten lavet eller er på vej i filmform. ”The Casual Vacancy” er Rowlings første ”voksenbog”, og den tog BBC imod med åbne arme. Hurtigt fløj en miniserie afsted på skærmen. 3 afsnit af hver en time. Måske endda for hurtigt for det er ikke mange andre en Rowlings fans, der har hørt om den.

Pagford er en tilsyneladende idyllisk mindre by i England. Bag facaden er alle dog i krig – de rige mod de fattige, teenagerne mod forældrene, konerne mod mændene osv. Da Barry Fairbrother (Rory Kinnear) en dag ikke dukker op i rådet, begynder den politiske krig for alvor, da muligheden for magt pludselig gør alle tørstige. Men hvor er Barry?

J.K. Rowling har selv sagt, at ”The Casual Vacancy” er det samme som en Harry Potter bog – bare uden magien. Man kan sige det samme om miniserien, men det med magien skal læses mellem linjerne, for serien mangler i den grad en rød tråd. En masse plots og subplots bliver kastet ud imellem det enorme persongalleri, og serien bygger konsekvent sit momentum op indtil det enorme antiklimaks, som vel nok forbliver seriens absolutte højdepunkt. Visse karakterer lærer man hurtigt at kende, imens andre forbliver ren overflade. Dog er bindeledet mellem hele historien spinkelt, og det er ganske enkelt umuligt at færdiggøre alle de tråde som serien ligger ud. En vis historie om et spøgelse kommer ingen vegne imens den forvirrende start vil miste en stor del af sit publikum indenfor 5 minutter. Det er dog ikke decideret håbløst med ”The Casual Vacancy”, men serien står konsekvent i skyggen af, hvad den kunne være blevet til, havde man blot skåret historien ind til benet.

BBC er ligeså britisk som udgangspunktet for Pagford. Samfundet i serien bliver skildret ganske realistisk, hvilket vel nok har været både Rowling og BBC’s ide med ”The Casual Vacancy”. Det føles i hvert fald ganske realistisk trods flere urealistiske hændelser i løbet af de tre timer. Tilsæt stærkt skuespil – især fra Michael Gambon, og du har en ide om højdepunkterne i serien. Dog kan det godt mærkes, at det er en Tv-produktion, så de få gange serien benytter sig af visuelle effekter, går det desværre galt. ”The Casual Vacancy” er nok mest for fans af bogen, der vil se hvordan den gør sig på skærmen. Jeg ser dog ligeså mange styrker som svagheder, og kan kun se det som et middelmådigt produkt.

Billede & Lyd – 4/6

På trods af at være en Tv-produktion, ser ”The Casual Vacancy” enormt flot ud. Billedet er skarpt, og de grålige toner i farverne supplerer glimrende til den nærmest dokumentariske stil serien forsøger sig med. Lyden efterlader derimod en del til fantasien. Det er næsten kun højtalerne foran, der bliver brugt, og mixet af musik, effekter og dialog mangler bas og volume.

Ekstramateriale – 1/6

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Warner Home Video.

Titel: The Casual Vacancy
Original Titel: The Casual Vacancy
Premieredato: 14. juli 2015
Instruktør: Jonny Campbell
Skuespillere: Monica Dolan, Michael Gambon, Rory Kinnear
Spilletid: 181 min.
Selskab: brontë, BBC, HBO, Warner, 2015
Genre: Drama , Fantasi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...