Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
John Le Carré har forfattet romanen. Fernando Meirelles har bestemt over kameraet. Kan man snart ønske sig mere? En Oscar-vinder i Rachel Wiesz (Enemy At The Gates, Mumien) og en altid blændende Ralph Fiennes (Den Engelske Patient, Harry Potter og Flammernes Pokal, Den Røde Drage). Tilsat et gensyn med Pete Postlethwaite (mest velkendt som Kobayashi i The Usual Suspects, men også med i Jurassic Park 2) og den skumle Bill Nighy (Underworld og snart aktuel i fortsættelsen til Pirates Of The Caribbean). Sikke et team...
Filmen dvæler ved opklaringen af mordet på Tessa Quayle (Rachel Weisz), hvis lig lokaliseres i den kenyanske ørken. Hun har været i besiddelse af farlig viden og indsigt om forhold i landet, som bebyrder myndighederne. Som en skygge har Tessa bevæget sig i baggrunden af den kløgtige kommisionær Justin Quayle (Ralph Fiennes), mens denne har arbejdet. Justin har ikke anet uråd om Tessas undergravende detektivarbejde, så han er naturligvis rystet over mordet på sin kone. Han kaster sig selv ud i opklaringsarbejdet, for at komme til bunds. Vennerne er få, mens modstanderne er mange. For hvad er det egentlig som myndighederne tager del i?
Fantastiske billeder indfanget i en verden så langt væk fra Hollywood som muligt, gør endnu engang Fernando Meirelles til baron af filmkunsten - ganske som det var tilfældet med hans gennembrud City of God. Her gør han brug af en psykisk fortællestil, som ikke alene er afbalanceret men også enormt nærværende. Ikke nogen overraskelse af denne banebryder har sneget sig solidt ind i årets Oscar-terminologi, hvor den var nomineret i flere kategorier. Selvom ordet ikke findes på dansk, så ved de fleste vist hvad jeg mener, når jeg nu kalder filmen for smooth...
Ekstra materialet virker ved første øjekast lidt sparsomt, men i få menupunkter kommer den alligevel godt rundt og beskræftiger sig med ganske interessante ting. Selvfølgelig den klassiske "behind the scenes" som den mest dybdeborende, men se også en dokumentar om processen fra bog til lærred og ikke mindst omstændighederne for at optage i et så barsk kontinent som Afrika. Dertil en række deleted scenes og en udviddet scene samt en trailer, fuldender det man har brug for at vide.
Det er den helt specielle stemning og de golde omgivelser som på sin vis gør The Constant Gardener til en film som er meget mere end blot en i mængden. Den er politisk kontroversiel uden at være skrivebordsagtig og den er heller ikke skydegal for krudtslammens skyld. Den når ud til et bredt publikum i sin vidde. Og det i sig selv er et kvantespring anno 2006. God fornøjelse...
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.
