Skriv en kommentar
Aktuelt som aldrig før, og virkelig på forkant med udviklingen, ligger denne kloning, som er mere strømliniet end sin forgænger, men mangler den gamle klassikers dynamik og atmosfære.
Fremmede lyskugler invaderer jorden, og selvfølgelig har den største lagt sig i Central Park New York (for at være tæt på jordens leder!). Ud af ildkuglens røg nedstiger en menneskelignende skikkelse, da helt bleg og gusten, og bliver modtaget af en gruppe forskere, hvoraf alle viger tilbage, undtagen dr. Helen Benson (Jennifer Connelly). Da skikkelsen rækker hånden frem, bliver han beskudt af den allestedsnærværende milits.
På hospitalet, skræller kirurgen lag på lag af, der er nærmest tale om spæk, som denne fremmed er indsvøbt i. Nedenunder dukker et menneskelignende person frem. Efter ganske lidt rekonvalescens, har rumvæsnet restitueret sig. Navnet er Klaatu (Keanu Reeves) Han taler engelsk, og hævder at være rejst igennem universet, for at advare om det globale klima, der er på afgrundens rand. Hans mission er at redde jordens liv, menneskene er ikke inkluderet!
Han bliver hurtig udset sig til at være forskningsobjekt for militæret, og det lykkedes ham at flygte. Han opsøger Helen, der hjælper ham i sin flugt. Og forhåbentlig kunne overbevise ham at menneskene også er vigtige. Men processen er sat i gang, en sværm af altfortærende insekter angriber jorden.
Filmen var uden tvivl epokegørende, både for sine retoriske spørgsmål, men også for at ligestille ansvaret overfor hele jordens befolkning. Det var dengang typisk at sætte fjenden, (kommunismen) ansvarlig for katastrofen.
At filmen bliver indspillet i dag, er både klima spørgsmålet samt at science fiction filmen var sat op til at den 12. December 2008, ville lyskuglerne falde ned fra himlen!
Keanu Reeves spiller den lidt hårde og fåmælte hund, som i Matrix, men virker meget stereotyp i denne. Det er Jennifer Connelly som er filmens akse.
Special effekterne er acceptable. Robotten har fået en lidt finere ansigtsløftning, men er ikke langt fra selve prototypen fra 1951, hvilket kun kan applauderes for. Kathy Bates er set bedre, og en ganske lille men klædelig birolle til John Cleese. Der er små dumheder i filmen, der gør det lidt for meget til en film, der ikke rækker ind i realiteternes verden. Eksempelvis at hvis man er så aggressiv indstillet, stiller man ikke et hold forskere i skudlinien, ved mødet med rumvæsnet.
Se eller gense hellere Robert Wises sci-fi klassiker fra 1951.
