Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Rob Zombie er nok mest kendt for sine musikalske udskejelser, men manden kan helt sikkert også lave film. Han har instrueret de fleste af hans musikvideoer selv. Men han fik blod på tanden med hensyn til filmmediet, og lavede så den yderst effektive og relativt modbydelige House of 1000 Corpses. I den møder vi for første gang familien Firefly, og den utilregnelige Captain Spaulding.
The Devil’s Rejects er en fortsættelse af House of 1000 Corpses, og er mere ond og modbydelig end dens forgænger. Men også mere helstøbt og gennemført.
The Devil’s Rejects starter en stille og rolig morgen på familien Fireflys gård i det støvede Texas. Familien store mutant Tiny (Matthew McGory) slæber stille og roligt en nøgent lig af en ung pige igennem skoven. Otis (Bill Moseley) sover trygt i sin seng sammen med en maltrakteret Cheerleader, og resten af familien der blandt andet tæller Baby (Sheri Moon Zombie), ligger også trygt i deres senge. Men freden bliver brudt da den lokale sherif Wydell (William Forsythe) og hans hold af betjente omringer gården og begynder at skyde løs som gale. Mother Firefly (Leslie Easterbrook) bliver fanget, men det lykkedes Otis og Baby at flygte fra infernoet. De ringer og advarer deres far, Captain Spaulding (Sid Haig), for de er sikre på, at Wydell også vil komme efter ham. Spaulding aftaler med hans familie, at de skal mødes på et motel i ørkenen.
Otis og Baby ankommer først til det aftalte sted, og hvad skal de nu få tiden til at gå med imens de venter. De vælger at tage en uskyldig flok mennesker som gidsler, hvorefter de nedgør dem og torturere dem på groveste vis.
Imens hos politiet finder Wydell ud af at Mother Firefly har skudt og dræbt hans storebror George Wydell (Tom Towles). Nu bliver jagten personlig, og Wydell skyer ingen midler for at fange de 3 på flugt. Han hyrer The unholy Two, to afstumpende dusørjægere, og beordrer dem til at sadle op og finde Otis, Baby og Captain Spaulding.
Imens har vores 3 psykopater søgt flugt hos deres gamle ven Charlie (Ken Foree) der er selvudråbt borgmester i Charlies Frontier Fun Town. Et sted fyldt med glædespiger, sprut og kokain i lange baner.
Men Wydell og hans kumpaner finder dem, og så er spørgsmålet om vores 3 modbydelige hovedpersoner kan modstå Wydells målrettede og sadistiske hævntogt.
The Devil’s Rejects er en hyldest til mange film i horror, slasher og exploitation genren, og man kan bestemt heller ikke lade være med at tænke på Tobe Hoopers gode gamle Motorsavsmassakren, når man ser Rob Zombies film. Heldigvis har Mr. Zombie lavet det hele med en forkærlighed for de film han hylder og henviser til, og er man ægte horror fan vil man nyde at finde referencer og se klassiske skuespillere fra genren dukke op i små roller. Jeg nævner i flæng Ken Foree, Michael Berryman, Danny Trejo, Geoffery Lewis og naturligvis Tom Towles.
Rob Zombie har bygget historien delvist op som en road movie, hvor vi følger de 3 familiemedlemmer på flugt fra den fanatiske og sadistiske sherif Wydell. Dette virker fint, og man får et lille smugkig ind bag de brutale facader, hvor der faktisk banker et ægte hjerte, med følelser man ellers ikke troede de ejede. Historien er sat op på den måde, så man som publikum bliver i tvivl om, hvem man skal holde med. Selvfølgelig er familien Fireflys mordiske bedrifter utilgivelige, men til gengæld er Sherif Wydell så tilpas ubehagelig og sadistisk, at man faktisk kommer til at hade ham lige så meget, hvis ikke en smule mere end familien Firefly. Der er ingen helte i Rob Zombies historie, og ingen personer med en blank straffeattest. Men alligevel kommer man som publikum til at holde med den morderiske bande af frådende psykopater som familien Firefly består af.
Der er gjort et flot casting arbejde til The Devil’s Rejects. Alle der medvirker i filmen har vejrbidte ansigter, og deres ansigtsudtryk fortæller historie af sig selv. De er hårde og hærgende, og kunne sagtens have optrådt i en spagetti western. Den nu afdøde Matthew McGory, der spiller Tiny, er faktisk rigtigt fysisk handicappet, og så har makeup guruen Robert Kurtzman tilført ham et lag gruopvækkende makeup.
Generelt er skuespillet helt i top. På en dejlig grotesk og forskruet facon, giver alle medvirkende deres bedste for at portrættere deres karakterer. Specielt Sid Haig der for anden gang spiller Captain Spaulding er forrygende som den absolut ikke børnevenlige klovn. William Forsythe giver ham kamp til stregen som ondskaben selv i hans rolle som den diabolske og hævntørstige Sherif Wydell. Sjældent er der set en lovens håndhæver, der på den måde tager sagerne i egen hånd og lader retfærdighed ske fyldest, som han selv mener det burde være. Også Bill Moseley er uhyggelig som den forrykte Otis, der mest af alt minder om en sindssyg Charles Manson.
Dialogen er virkelig bad ass, og kunne være noget Tarrentino havde skrevet. Der er mange mindeværdige dialoger, der tilføjer karaktererne personlighed og karisma. Både når der bliver snakket om druider fra Star Wars, Elvis Presley, Groucho Max og om det ømtålige emne, at kneppe høns.
Rob Zombie ligger ingen fingre imellem, og lad det være sagt med det samme, The Devil’s Rejects er bestemt ikke for folk med dårlige nerver eller en lav kvalmetærskel. Her bliver der myrdet, tortureret, horet, bandet og drukket så selv Charles Manson ville have haft svært ved at kunne følge med. Men kan man holde til det, er Rob Zombies film også en fryd for både øjne og ører. Den er meget stilistisk og teknisk vel udført. I The Devil’s Rejects krydres de brutale billeder med et soundtrack, der oser af tyk stemning i form af både Blues og Contry musik. Hvilket kommer til sin ret i klimakset der vel nærmest minder om noget fra Butch Cassidy and the Sundance Kid.
The Devil’s Rejects er en solid, og trods dens mange hyldester, også en original hororfilm. Dejligt at se, at der også kan laves andet end genindspilninger indenfor genren. Så hvis du kunne lide House of 1000 Corpses, bør du gøre dig selv den tjeneste at få slutningen på historien om den legendariske familien Firefly. Bedre kendt som The Devil’s Rejects.
Ekstramateriale.
Der er intet ekstramateriale at finde på denne DVD udgivelse af The Devil’s Rejects. Men hvis du er blevet hooked på at se noget bag optagelserne, er det muligt at købe en rigtig flot dobbelt disc, der er udgivet på Engelsk/Amerikansk DVD. Her er den ekstra disc fyldt med blodigt godter. Blandt andet nogle spændende fraklippede scener og et langt dokumentar: 30 days in hell: The making of The Devil’s Rejects. Med en varighed på 144 minutter kommer man med under hele skabelses processen af filmen. Desuden er der på filmen et kommentarspor med Rob Zombie, Sid Haig, Sheri Moon Zombie og Bill Moseley. Virkeligt godt ekstramateriale, bare ærgerligt at det ikke er kommet med på den Danske udgivelse.
Det er muligt at se The Devil’s Rejects med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Lyden er Dolby Digital Surround 5.1, og filmen er gengivet i dens oprindelige 1.77:1 Widescreen format og er i 16:9.
DVD’en er venligst udlånt af Nordisk film.
