I On Air Videos katalog findes en meget broget samling af film. Langt mere end deres søsterselskab Criterion, som sætte en ære i at udsende udenlandske perler fra både før og nu i lækker indpakning. Hos On Air Video kan man finde alt fra 70’er og 80’er kultfilm til klassikere som ”The Deer Hunter”, men sjovt nok også smalle og spændende film, som ”The Devils Backbone” og ”The Dish”. Desværre er ikke alle filmene i god teknisk kvalitet og i mange tilfælde uden meget eller slet intet ekstra materiale, hvilket gør at mange vælger dem i første gang fra.
Det er i grunden synd, for indimellem er det faktisk eneste mulighed for at komme til se en bestemt film, og med danske undertekster, da ikke alle store selskaber er villige til at tage chancen med de smalle film, som man så i stedet må kigge efter på fx Natfilm Festivalen eller købe hjem fra butikker på nettet.
Endnu en film baseret på en sand historie . . .
Blandt de mange film, som faktisk er værd at kigge nærmere på, er den australske film The Dish, som ikke er en stor film, men en lille sød film om hvordan en lille by pludselig får en meget stor betydning for viderebringelse af billederne fra en verdensnyhed, nemlig den første månevandring, som fandt sted i juli 1969.
Filmen fortæller historien om forberedelserne af transmissionen fra Apollo 11, til alle problemerne optil og triumfen, da der sendtes billeder direkte fra månen, men også hvordan denne begivenhed påvirkede et helt samfund, som med et slag ikke længere bare var et en lille by med en meget STOR parabol placeret midt på en mark blandt hundredvis af får.
Alle ved hvordan det gik, men . . .
Alle som bare har fulgt lidt med i historie timerne, at landingen forløb smertefrit og det var en triumf for amerikansk rumfart som de levede højt på mange år frem. Men hvad historiebøgerne ikke fortæller er de personligheder som gjorde muligt for os andre at følge med på sidelinien.
Med vanlig tør realisme og til tider både med lun humor og rørende replikker, skildre denne australske film en række skæbner, der alle påvirkes i større eller mindre grad af begivenheden.
Ud over selvfølgelig at være historisk korrekt, fortæller filmen også en helt del om den omvæltning, som var i gang med at ske i rundt om i verden, med krig, kvindeoprør, opgør med gamle traditioner og skikke, som denne begivenhed kunne sætte alt dette på hold i nogle timer og samle alle i verden uanset farve, tro eller baggrund eller alder.
Endnu en film med godt skuespil
Jeg ved jeg har skrevet om det før, men når skuespillet er som i denne film bør det helt klart fremhæves. Sam Neill er nok den eneste de fleste vil genkende, men der spilles rigtig godt i både de små roller og store roller.
Replikkerne bliver serveret med charme og lune, så selvom filmen på nogen måske kan virke lidt tør, skal man have et hjerte af sten, hvis ikke man ind imellem kan få et smil på læben eller små grine over det som sker.
Socialrealisme på den fede måde
Hvis man som jeg er vokset op i 60’erne og 70’erne, vil man helt sikkert kunne genkende flere af de forskellige mennesketyper og ikke mindst situationer fra dengang og smile, mens unge af i dag vil nok kede sig.
Der er mange sjove scener, men jeg skal fremhæve et må det bl.a. være en hvor et lokalt band er hyret til at spille Amerikas nationalsang, men ender med at spille temaet fra en populær amerikansk tv-serie (Hawaii Five-O) i stedet, i sig selv måske ikke sjovt, men de forskelliges reaktioner er gode.
En anden god scene er, hvor NASA’s mand sammen med Sam Neills karakter er inviteret til middag, med lokal lammekølle, hos byens borgmester og familie. Scenen er kort men den er fyldt med kritiske kommentarer til tiden både før og efter månelandingen.
Og så dan er filmen fyldt med scener, som indeholder meget mere end hvad man først ser, så anden gang man ser den er den endnu bedre.
Musikken - et kapitel for sig
En anden ting jeg gerne vil fremhæve er filmens musik. Der veksles flot mellem stor og bombastisk filmmusik a la John Williams til diverse rock sange fra tiden. Afvekslingen er så god at man rigtig kommer i stemning og hvis jeg skal sammenligne med en lignende måde at gøre det på, må det fx være Oliver Stones ”Født den 4. Juli”. Alt for mange soundtracks er i dag fuld med sange, som mere skal sælge CD’er efter filmen end skabe den rette atmosfære.
Ekstra Materiale
Zip – Nada – Nul og Niks . . . Ihhh altså !
Endnu engang snydes man for ekstra guf som bl.a. den engelske/australske udgave har masser af. Vi snydes bl.a. gode kommentar spor og optagelser fra NASA, så inden jeg bliver rigtig sur, vil jeg straks hoppe videre og skrive lidt om lyden og billedet.
Video
Billedet præsenteres i Anamorphic Widescreen 1.85:1 og er betydelig bedre end gennemsnittet af dagens og ikke minds On Air Videos udgivelser, men der er ikke tale om noget specielt godt eller skidt billede, men bare et som lever op til dagens standarder, men heller ikke mere.
Audio
Lyden er også for On Air Video ganske flot. Filmen byder på et godt og meget livligt Dolby Digital 5.1 fyldt med musik, effekter og en dynamik, der virkelig er blød nougat for ørene. Der er en god balance mellem alle kanaler, så når du nu ikke får mulighed for at nyde lyden i en biograf, har du chancen nu i din egen hjemmebiograf.
Konklusion
Dette er en rigtig lille perle af en film, som desværre først nu finder vej til de danske dvd afspillere og hjem. Filmen kunne dog opleves for et par år siden på en mini Australsk filmfestival, men den kom desværre ikke ud i biograferne bagefter.
Det er ikke en stor film, men heller ikke en så smal film, at du bør springe den over, men du skal nok have oplevet 60’erne og 70’er for rigtig kunne nyde den fuldt ud.
Den er fuld af varme og lune som englænderne også kan lave dem, så kan du leve med en lidt for Hollywoodsk åbning og lukning, er der en god film til afspilleren en bagende sol sommerdag, eller en regnvåd efterårsdag, hvor man bare skal slappe af med lidt god underholdning foran skærmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: On Air Video.