Den vordende og håbefulde manuskriptforfatter Robert Sandrich (Peter Sarsgaard) har lige mistet sin elsker og agent, der døde af AIDS. Det er der kommet et filmmanuskript med titlen The Dying Gaul (Den døende galler) ud af, som filmbossen Jeffrey Tishop (Campbell Scott) er meget interesseret i at sætte i produktion - såfremt forfatteren vil ændre det homoseksuelle forhold til et heteroseksuelt forhold, for det er der flere penge i. I første omgang er Robert afvisende, men med udsigten til en stor gage og et gennembrud som manusforfatter, går han med til omskrivningen. Men med omskrivningen følger også et seksuelt forhold til filmbossen og et venskab med filmbossens, i første omgang uvidende kone Elaine Tishop (Patricia Clarkson). Der er mao. lagt op til et særdeles kompliceret trekantsdrama, hvor sex og kunst væves mere og mere fatalt ind i hinanden.
Løgnens forhold til fiktionen er centralt tema i filmen. Et er at manusset i sig selv er en bearbejdning af det virkelige homoseksuelle forhold, men når det ligefrem skal ændres fra en skildring af et homoseksuelt til et heteroseksuelt forhold trænger løgnen sig så tæt på manusforfatteren, at han får samvittighedskvaler overfor den afdøde elskede – er det ikke en slags fornægtelse, løgnagtig fremstilling af deres forhold? Manusforfatteren og filmbossen forholder sig dog så professionelt i forhold til skrive og filmkunsten, at de kan skille skæg fra snot; ændringen ændrer intet ved forholdet til den døde elsker. Imidlertid visker den tredje person i trekanten den hårfine grænse mellem fiktion og realitet ud. Det sker da Patricia, filmbossens kone, på en mere og mere omsiggribende internetchat med manusforfatteren udgiver sig for at være hans afdøde elsker. Væk er fiktionen og erstattes af løgnen, der nok umiddelbart tilfredsstiller Patricias egne skuffede forfatterambitioner, men som har katastrofale følger for alle tre.
Den debuterende instruktør Craig Lucas, hvis eget skuespil ligger til grund for filmen, opruller stille og roligt det djævelske spil i et rigt og højglanspoleret hollywoodmiljø med tilsvarende billeder af store huse, biler, cocktailparties og pool med vidunderlig udsigt over landskabet. Overfladen krakelerer dog allerede fra starten af i velskrevne og velturnerede replikker; for skal man le eller græde, når en af filmbossen Jeffreys allerførste replikker til sin måske kommende manusforfatter er: ”You are very handsome. And I'm getting a little turned on. Are you?”.
Filmen er utrolig velspillet; instruktøren får det bedste ud af Peter Sarsgaard, Campbell Scott og Patricia Clarkson. De siger en masse, men der er også en masse der ikke siges, men som trænger fatalt igennem de seksualiserede kroppene, så løgn, konspiration og død trænger sig voldsomt på. Alt sammen med fuld dækning hos de oplagte spillere.
Desværre skæmmes manuskriptet (!) af, at det af og til har svært ved at fastholde, ja klargøre fokus, og en slutning, der virker uforløst; The Dying Gauls mytologiske kontekst spøger uklart i baggrunden. Ikke desto mindre er der langt imellem film der så overbevisende detaljeret og thriller-spændende som denne skildrer, hvad der sker, når den hårfine grænse mellem fiktion og realitet udviskes. Men det er måske netop det en independentfilm kan tillade sig!
DVD-en har intet ekstramateriale udover den obligatoriske trailer. Man savner slemt et kommentatorspor med den talentfulde instruktør til en så nuanceret film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.