Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Equalizer

3. marts 2015 af Nikolaj Sonqvist

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Equalizer billede

Black ops operativ vil have læsero

The Silent Ninja
The Equalizer bygger tv-serien af samme navn, der kørte på amerikansk tv fra 1985-89. Robert McCall (Denzel Washington) lever en stille tilværelse i Boston. Han arbejder til dagligt i et byggemarked og aftenen tilbringer han med at læse bøger på den lokale café. Hans mål er at færdiggøre hans afdødes kone mission om at læse de 100 bedste bøger i verden. McCall holder af sine faste trygge rammer. Hans bestik skal ligge korrekt og han tager ofte tid på hans gøremål, så han for eksempel prævist ved hvor lang det tager at tage tøj om morgenen og børster tænder.

En af de andre faste kunder på den lokale café er den unge prostituerede, Teri (Chloë Grace Moretz), som har er rodet sig ud i en affære med den russiske mafia. En dag dukker hun ikke op på caféen som vanligt og McCall finder hurtigt ud af, at hun er blevet sendt til tælling på hospitalet. Nu kan McCall ikke længere holde sit løfte til sin afdøde kone om at lade sin tidligere black ops-karriere være på hylden, og beslutter sig for at begive sig ud i en dødbringende og kompromisløs hævntogt mod den russiske mafia fra bund til top. McCall er nemlig ikke den stille mand, han hele tiden har udgivet sig for at være.

Lagt i kakkelovnen til spændingsfyldt thriller
Den amerikanske instruktør Antoine Fuqua har efterhånden skabt sig et solidt ry som drengerøvs-filminstruktør, hvis film alle rammer indenfor action-, thriller- og krimigenren, med kun King Arthur (2004) som en lille anderledes eventyr-afstikker. The Replacement Killers (1998), Tears of the Sun (2003), Shooter (2007), Brooklyn's Finest (2010) og Olympus Has Fallen (2013) er alle film med hårdnakkede og skydekyndige helte (lejemordere, politibetjente, militærofficerer, sikkerhedsvagter), der kommer op imod drug-lords, mordere og terrorister. Fuquas måske bedste film er Training Day (2001), hvor vi følger en nybegynder betjent i 24 timer sammen med hans uregerlige politimakker.

Og netop Training Day er også sidste gang at Antoine Fuqua og Denzel Washington sidst arbejdede sammen, hvilket indbragte Washington sin anden oscarstatuette. Så med det tilbagevendende samarbejde ligger der i kakkelovnen til endnu en spændingsfyldt thriller.

Tager Taken
Som Fuquas foregående film har hans helte altid en eller anden plettet fortid; et eller andet har de med i bagagen, som gør dem til mere end hvad de ser ud til. The Equalizer minder i den grad om Taken (2008). Enmandshæren der alene nedbryder et udenlandsk sex-kartel ved hjælp af sine forudindlærte nærkampskvaliteter, våbenkyndighed samt taktiske know-how og kreative metoder til at improvisere, når det virkelig brænder på. På den måde er hverken Takens Bryan Mills eller The Equalizers Robert McCall langt fra hinanden. Det bliver for begge en personlig hævntogt om retfærdighed og personlig forsoning, og hverken af dem helmer før skurkenes øverste leder har fået en kugle for panden.

Det er selvfølgelig langt fra et unikt plot, da de fleste hævn-film følger samme skabelon i alt fra En mand ser rødt (Death Wish-serien, 1974-1994) med Charles Bronson til Kill Bill vol.1+ vol. 2 (2003, 2004), Michael Caine i Harry Brown (2009) til de fleste superheltefilm. Bemærkelsesværdigt er det selvfølgelig, at Denzel Washington i Man On Fire (2004) spillede nogenlunde samme rolle som tidligere CIA operativ, der kæmper med personlige dæmoner, og begiver sig ud på en mission om at udslette alle der er involveret i kidnapningen af en ung pige.

Men vi taler selvfølgelig også om skuespillere, der ligeledes valgte at medvirke i to togfilm på hinanden følgende år; The Taking of Pelham 1 2 3 (2009) og Unstoppable (2010)…

Kan vi få noget læsero, tak
Denzel Washington klarer ærterne rigtig godt som den underspillede og overlegne tidligere ’black ops’ operativ, der forvandles til utæmmelige hævner og udrydder af underverdenen. The Equalizer er i den grad en medrivende film og slår på flere måder en film som for eksempel Taken ved at være mere stilet og McCall-karakteren langt mere cool og nøjeberegnende. Dog bliver McCall, som ofte i andre hævnfilm, alt for uovervindelig og der synes ikke at være nogen i nærheden af hans liga. McCall er altid ovenpå og har altid tænkt tre træk frem, og selvom den russiske mafias mest berygtede håndlangere bliver sendt efter ham, kommer han næsten igennem uden en skramme.

Men tag filmen for hvad det er. Enmandshæren Robert ”Rambo” McCall, der på god amerikansk manér udraderer de russiske fjender for at få ro og orden i samfundet, for at gøre retfærdighed fyldest, men ikke mindst for at ro til at færdiggøre sin læsning af de 100 bedste bøger i verden. Måske ville McCall i virkeligheden bare have haft noget læsero?

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.

Titel: The Equalizer
Original Titel: The Equalizer
Premieredato: 20. marts 2015
Instruktør: Antoine Fuqua
Skuespillere: Denzel Washington, Marton Csokas, Bill Pullman, Melissa Leo, David Harbour, Haley Bennett, Chloë Grace Moretz
Spilletid: 128 min.
Selskab: Village Roadshow Pictures Escape Artists, Universal Pictures, 2014
Genre: Action , Krimi , Thriller
Link: http://www.sonypictures.com/movies/theequalizer/discanddigital/


banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...