Skriv en kommentar
Sidste år trak Russell Crowe (Gladiator, A Beautiful Mind, The Insider) i præstetøj og fungerede som djævleudriver i “The Pope’s Exorcist”. Nu gør han det igen, dog med en skuespillers baggrund. Sagen er nemlig den, at Crowes karakter denne gang, Anthony Miller, overtager en rolle fra en afdød skuespiller. Den afdøde skuespiller døde meget pludseligt, mens han øvede til rollen. Anthony får chancen i rollen som Father Arlington og begynder at øve på replikkerne. Støtte får han af sin datter Lee, der bakker ham op, det bedste hun kan. Anthony er nemlig plaget af sin fortid, da han som ung kordreng blev krænket af en præst. Alkohol og stoffer var i en årrække følgesvend, og Anthony har taget skade deraf, og har kostet på hukommelsesevnen og regelmæssig søvn. Rollen som præst er derfor ikke så ligetil for Anthony, da den vækker en del dårlige minder.
Han kæmper dog det bedste, han har lært, men det står tydeligt for Lee, at han ændrer karakter. Flere gange finder Lee ham i en form for trance, hvor han ikke umiddelbart kan huske, hvad der er sket forud. Hans stemme ændrer sig, og han siger, at han ikke hedder Anthony. Er rollen blevet for krævende for Anthony? Lever han sig for meget ind i den? Er han røget tilbage på stoffer og alkohol? Eller skal svaret findes et helt andet sted? Noget må der gøres, for Anthonys absencer bliver mere og mere voldsomme og faretruende.
“The Exorcism” hører ikke til blandt verdens længste film og noget atypisk for film anno 2024, så varer den blot halvanden time. I sin opbygning er den måske nok ikke den gyser, som den kunne foregive at være. Nærmere en slags drama-thriller. Dog viser den sit sande ansigt i sin afsluttende tredjedel, hvor intensiteten omkring, hvad der plager Anthony, kommer for en dag. Desværre er det en postgang for sent, for i dette tilfælde opbygges uhyggen aldrig ordentligt. Derfor tager Anthonys skæbne også en forhastet konklusion i forhold til, hvor meget man er revet med selv. Besat af “The Exorcism” bliver man nok ikke for alvor. Selv ikke Sam Worthingtons (Avatar, Horizon, Terminator: Salvation) medvirken giver Russell Crowe meget at spille op mod. Effekterne står heller ikke rigtig mål med, hvad man som minimum kan forvente i vores tidsalder.
Kirkeligt og religiøst gys har der været en del af i indeværende år, som for eksempel “Immaculate”. Det er dog bare ikke for alvor lykkes at skræmme horrorfans med den term. “The Exorcism” ændrer ikke på dette forhold. Anbefalingen bliver derfor at skue bagud i tiden, hvis du skal opleve højprofilerede overnaturlige gysere af en helt anden og enestående kvalitet. Jeg tvivler kraftigt på, at “The Exorcism” vil få dig til at lette som en besat fra din sofakant.
