Den australske instruktør Fred Schepisi vækker nok ikke de store associationer hos den gængse filmseer, men instruktøren er trods alt en af de bedste australske instruktører med anderkendte film som Jimmie Blacksmith (1978) , Roxanne (1987) og Det Russiske Hus (1990) . Schepisis film er ofte filmatiseringer af bøger, og The Eye of the Storm er ingen undtagelse, da det er en filmatisering af bogen af samme navn.
Da den rige australske enkedame Elizabeth (Charlotte Rampling) ligger for døden tilkalder hun sine to voksne børn hjem til familiens hus for at tage afsked med dem begge. Sønnen Basil (Geoffrey Rush) kommer fra London, hvor han ernærer sig som anderkendt teaterskuespiller, og datteren Dorothy (Judy Davis) kommer fra Frankrig, hvor hun er blevet gift med en prins. Familieforholdet er dog skrantende, for de tre hovedpersoner er alle egoistiske og ønsker kun sig selv det bedste, og derfor bliver opholdet også problematisk, for Basil og Dorothy tænker mest på arven frem for deres døende mor.
Det der fungerer bedst i dette familiære problemdrama er skuespillet fra de tre hovedpersoner. Ingen af dem nærer den store sympati, fordi de alle er selviske personligheder. Charlotte Rampling gør det fortræffeligt som den halvsenile og utilregnelige Elizabeth. De eneste der holder af hende er hendes personale, mens hun foragter sine børn, fordi de aldrig har besøgt hende og taget sig af hende. Man føler dog ikke på noget tidspunkt med hende, for man fornemmer klart at det er i hendes opdragelse af børnene, at det er gået galt. Geoffrey Rush er velvalgt i rollen som teaterskuespilleren, som bruger sit renommé til at få yngre kvinder med i sengen, mens Judy Davis, der er blevet gift med en prins, er perfekt castet, som snobbet prinsessetype. Jeg væmmes ved alle tres personligheder, og på det punkt fungerer filmen upåklageligt. Desværre føles rammen for selve historien lidt for tung og ligegyldig. Præmissen med dramaet blandt familiemedlemmer når det angår arv er sådan set nem nok at forstå. Det ser man fx også i virkeligheden og bl.a. også i DR’s Arvingerne. Alligevel bliver det aldrig rigtig interessant i The Eye of the Storm , selvom skuespillerne leverer varen.
Uden at have læst bogen af Patrick White, så er jeg sikker på, at den indeholder langt flere aspekter af historien end filmen, og det virker som om, at man har forsøgt at skære ind til benet af historien, men samtidig har man så mistet en del. The Eye of the Storm fungerer fint som familiedrama, men jeg mangler alligevel en bedre historie blandt det gode skuespil for rigtig at komme op på et godt filmisk niveau.
Ekstramateriale
DVD-udgaven af The Eye of the Storm indeholder kun et trailer- og slideshow.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.