Skriv en kommentar
Straks disken er sat i maskinen toner skuespilleren Paul Walker frem på skærmen og fortæller, at han spiller hovedrollen i The Fast and the Furious, at bilvæddeløbene i filmen foregik i studieomgivelser med professionelle kørere og stuntmen, og så slutter han af med ordene "drive safe". Så skulle moralen være iorden. Men det han i virkeligheden siger, er det den egentlige hovedrolle Dominic Toretto spillet af Vin Diesel (!) siger midtvejs i filmen og til aller aller sidst efter creditteksterne: "Jeg lever livet en halv kilometer ad gangen ..."
Det til nød eneste interessante ved filmen, er de elendige anstrengelser den gør sig for at få de to statesments til at blive ét. Her kunne anmeldelsen af DVD-udgivelsen så slutte. Men til ære for filmfreaks trækker jeg den lidt længere, et stykke udover de ti sekunder.
Overfladisk set handler filmen om undercover-politimanden Brian O´Conner der infiltrerer en bande bil- og fartafhængige lastbilsrøvere. Banden ledes af Dominic Toretto der om dagen giver den som leder af et automobilværksted for hurtige biler med røverne som mekanikere og om natten leder lastbilsovergrebene.
I virkeligheden handler kriminaliteten om det bilerne med mekanikken og i dag også softwaren betyder: fart, mandlig kamp for kropslighed og identitet. Bandelederen redegører i et kort øjeblik af ro for det, ved at fortælle om faderen der gik til i et bilrace. Hvor filmen Fightclub mesterligt gennemspillede samme tema ved at koncentrere sig om mændenes korporlige kampe mod hinanden uden noget indbringende formål, kører The Fast and the Furious helt af sporet ved hurtigt at fjerne opmærksomheden fra weekendens streetracing mand mod mand til lastbilsrøverierne. Det giver ganske vist barok mening, at lastbilerne absolut skal røves i fart i stedet for blot at tvinge dem ind til siden, det er jo her kicket er, her mændene lever. Men kriminaliteten, røverierne af DVD-maskiner (!) o.lign. - og så går der vel også nogle lastbilschauffører til eller hva´ - levner ikke mændene mange chancer for at leve kropsligheden ud. Kropsligheden fordufter i en em af udstødningsgasser, oktantal, hestekræfter og uselvstændige hangaround-kvinder. Instruktøren Rob Cohen svigter således totalt et vigtigt tema og ikke mindst et stort mandligt publikum. I den sammenhæng er middelmådig skuespilkunst, triviel handling og gennemførte reklameæstetiske billeder kun et alt for tydeligt bevis på, at filmindustrien, med tryk på industri, lever, har det godt og finder overbevisende udtryk i The Fast and the Furious.
På DVD´en findes udover filmen en Feauture commentary with director Rob Cohen. Her får man bl.a. at vide, at røverierne af lastbilerne i fart er en kopi af diligencescenerne i John Fords klassiske western Dilligencen (1939). Og at gadeløbene er inspireret af den operaagtige stemning i bl.a. West Side Story (1961).
På DVD´en er også en kort dokumentarfilm, The making of the Fast and The Furious, med de sædvanlige hurtige klip af begejstrede medvirkende. Mere interessant er The article that inspired the movie. Artilen af Kenneth Li beskriver nøje hvad streetracing er og de subkulturer der mødes og leves ud dér. Endelig er der en Featurette on editing for Motion Picture Association of America (MPAA). En kort sekvens der viser, hvordan instruktøren sammen med sin klipper fjerner de blodigste indstillinger fra filmens afsluttende tragiske lastbilsrøveri. Instruktøren forklarer uden et smil på læben, hvordan han forsøger at få filmen indunder PG 13. PG står for Parental Guidance, en rating der fastsættes af MPAA. PG indikerer, at en film kan ses af børn sammen med en forælder. En PG 13 indikerer, at filmen er en smule stærkere end en ren PG rating. Det gælder for instruktøren om ikke at få en rating R, Restricted, hvilket betyder at man skal være 16/17 år og være ifølge med en voksen for at se filmen. Instruktøren kender The Fast and the Furious´ publikum.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Egmont Entertainment.
