Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er formen der gør den fransk/canadiske ”The Fear” seværdig. På trods af noget der ligner et begrænset budget, lykkes det for instruktøren Damien Odoul gennem en overbevisende brug af fortællerstemme og markant stilisering på billedsiden at give en beskrivelse af rædslerne ved 1. Verdenskrigs fronter.
Filmen er en filmatisering af Gabriel Chavalliers (1895 – 1969) selvbiografiske roman ”La Peur” (1930 – desværre ikke oversat til dansk). Romanforlægget er ikke mindst tydeligt i voiceoveren. Hovedpersonen Gabriel Dufour (Nino Rocher) reflekterer ligesom i bogen over oplevelserne ved fronten der ubønhørligt afstumper de unge soldater. Ordene er en ubønhørlig vekslen mellem angst, had og desillusion.
Filmen er løst bygget op over den unge, naive og idealistiske hovedpersons afsked med sin kæreste, over oplevelserne af rædslerne i skyttegravene til, ja til hvad efter krigens afslutning.
Skabelonen betyder ikke noget særligt, det gør til gengæld Gabriels refleksion over egen vej mod afstumpethed. Som fragmenter af en sammenhængende fremstilling eller som digte fortæller stemmen, imens billedsiden stiliserer livet ved fronten. Vi ser: de døde dyr; hesten der drukner; angste mennesker; døde træer; umenneskelige befalinger; flygtninge; sårede; døende; en hospitalsafdeling hvor en højrøstet patient gengiver officerernes meningsløse befalinger etc. Krigsbillederne afløses af hovedpersonens forestillinger om kæresten – erindringer blandes med længselsbilleder.
Hvor vi er vant til fra utallige 1. Verdenskrigsfremstillinger at se tusindvis af soldater forlade skyttegravene og løbe frem mod fjenden, ser vi her det øde/døde landskab, krigshandlinger helt tæt på men måske først og fremmest hovedpersonens ørkesløse vandring i skyttegravene og ude på marken uden mål og med. Hvem bestemmer egentlig her? Man mindes den kongeniale replik fra Coppolas store krigsfilm ”Apocalypse Now” (-79): “Hey soldier, do you know who's in command here?” og den traumatiserede soldat der svarer ”Ain't you?”. Absurditeten, meningsløsheden slår igennem. I ”The Fear” forholder det sig stort set sådan fra start til slut.
Af og til kommer man i tvivl om instruktøren forsøger at drive en fortælling ud af kaosset. Ikke fordi stiliseringen står i vejen for rædslerne, tværtimod kunne man ønske at stiliseringen var slået ud i en helhjertet fragmentering af fortællingens hjem-ude-hjem-form som billede på krigens absurditet.
Betragt filmen som et digt der på små 90 minutter kondenserer det værste ved 1. Verdenskrig eller snarere ved krig.
Ekstramaterialet består af: Trailer, trailershow og slideshow.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
