Vi er tilbage i den klassiske anden verdenskrigsfilm, som de blev produceret i krigsårene fra Hollywood. I disse år blev der lavet en lang række patriotiske film, der fulgte de amerikanske troppers heltemod. Her følger vi en række typer, der knytter sig til en amerikansk enhed. Pat O’Brian spiller den tapre feltpræst Father Duffy, mens James Cagney spiller Jerry Plunkett, der er en kæk pralhals, der må sande, at når sandhedens time viser sig gælder de smarte knep ikke længere. Det er dyrt ikke at samarbejde, når kugleregnen strør om hovedet på én i ingenmandsland.
Således hyldes den ædle heltemod og den patriotiske soldat, der vil ofre sig for fædrelandet og en bedre fremtid i samarbejde med andre.
Filmen er godt skruet sammen af instruktøren William Keighley og er mere end blot et glimrende eksempel på datidens patriotiske soldaterfilm. Det er i sig selv en god og spændende film, som man er godt tjent med at lade sig underholde af den næsten halvanden time, filmen varer.
Naturligvis henvender filmen sig hovedsageligt til folk, der kan lide krigsfilmsgenren, men dem giver den så til gengæld en glimrende oplevelse og et fint billede af et forholdsvist tidligt genreeksemplar.
Skuespillet fungerer godt og gruppens samspil fremstilles måske ikke subtilt, men pointen går alligevel rent ind selvom den skæres ud i bananmostykke understregninger.
Udgivelsen er alt i alt ganske fin og en investering værd. Der er også blevet plads til en hel del ganske gode ekstrafeatures, som du kan se nedenfor.
Ekstramateriale
Warner Night at the Movies 1940 Short Subjects Gallery:
- Vintage Newsreel
- 2 Patriotic Shorts
- Classic Cartoons The Fighting 69th and Pilgrim Porky
- Trailers of The Fighting 69th and 1940’s Brother Orchid
- Audio-Only Bonus: Radio Adaptation
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..