Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det begynder at ligne et om ikke decideret karriereskift så i hvert fald et seriøst indtog på fremmede terræn. At Robin Williams kan andet end at spille mere eller mindre pjattet komik, har han bevist igennem hele sin karriere i film som Dead Poet’s Society, Good Morning Vietnam og i en af 1990ernes allerbedste biroller som psykiater over for Matt Damon i Good Will Hunting. Men det er først inden for de allerseneste år, at Williams har gjort sig bemærket inden for thriller-genren. I 2002 var han lidt for middelmådig over for Al Pacino i den fremragende Insomnia, mens han året efter var fremragende i hovedrollen i den lidt for middelmådige One Hour Photo.
Nu prøver han engang mere i denne genre som stjernen i Omar Naïms The Final Cut, der aldrig nåede de danske biografer. Heri er Williams den mutte og følelseskolde Alan Hackman, der tynget af fortiden – som thrillerhovedpersoner nu engang er det – arbejder som ’klipper’ i en verden, hvor det er muligt ved fødslen at få indopereret en såkaldt Zoe-chip, der gennem ens øjne optager alle ens minder, således at de efterladte kan se minderne, når man dør.
Alan har således set alt. For hans job består i at redigere et helt livs minder ned til en to timers genoplevelses-seance – en slags visuel nekrolog – for de efterladte, hvor de mest brutale hændelser som mord, voldtægt og incest selvsagt klippes væk af ’klipperen’.
Alan Hackman er den bedste til jobbet. Derfor er det også ham, enken til en rig forretningsmand henvender sig til for at få lavet en visuel nekrolog. Alan tager opgaven og løser den professionelt – selv om forretningsmanden ikke var et af Guds bedste børn – indtil chippen viser sig at indeholde personer fra Alans egen fortrængte fortid.
Selv om The Final Cut indeholder teknologier, menneskeheden endnu ikke er i stand til, så foregår filmen i et tidsbillede, der ligner nutiden. Vi får ikke at vide, hvornår filmens handling udspiller sig, men det er altså ikke en fremtids-thriller, og det styrker rent faktisk realismen og de skræmmende perspektiver temaet giver. For idéen om at kunne genopleve afdødes minder er på linie med fx kloning skræmmende – og fremstilles også som sådan. Og selv om Robin Williams’ ’klipper’ som repræsentant for teknologiens ubehagelige muligheder aldrig forsøges fremstillet usympatisk, så er The Final Cut en film, der taler langt mere imod teknologien end for.
Det er i etableringen af dette samfund, at The Final Cut gør stort set alt rigtigt. Etableringen er omhyggelig og tilføjer klogt en modstandsbevægelse – under ledelse af Jim Caviezel – der som vor tids egne dødsstrafmodstandere står med bannere og skilte ved genoplevelses-seancerne. Men herfra fristes man til at sige, at The Final Cut overhovedet ingen historie har at fylde ned i sit etablerede samfund. Alan Hackmans link mellem sin seneste opgave og sin egen fortid er næsten fornærmende simpel – og der tegner sig ved siden af en sidehistorie, som er langt mere universel og interessant. Men selv om historien én enkelt gang tager en uventet drejning, så ejer ingen af de to tråde de nødvendige spændingsmomenter og ambitioner.
At Robin Williams i disse år forsøger sig seriøst i thriller-genren er modigt nok, men ligesom det var tilfældet i Insomnia, så er komikeren simpelthen fejlcastet som pokerfjæset Alan Hackman. Der skal langt mere udadvendthed i hans spil – som det var tilfældet med One Hour Photo – før han bliver effektfuld. Glemte Mira Sorvinos rolle som Williams’ kærlighed er i bedste fald ligegyldig, mens talentfulde Jim Caviezels oprørsleder med stor fordel kunne være givet mere plads.
The Final Cut har nogle helt originale idéer, der uden at blive for fortænkte, sætter lys på teknologiens tilsyneladende utænkelige perspektiver. Som sådan er udgangspunktet helt på højde med fx Steven Spielbergs fantastisk underholdende Minority Report, og man kan ikke lade være med at tænke på, hvad The Final Cut kunne være blevet til, hvis man lagt grundidéen i hænderne på en fænomenal historiefortæller som Spielberg.
Ekstramateriale:
DVDen indeholder slettede scener, et kommentarspor med den blot 27-årige instruktør, en feature om filmens tilblivelse samt en feature om special effects. Fire stjerner til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Scanbox.
