Skriv en kommentar
Hvor tæt på originalen skal man gå, når man laver en genindspilning? Spørgsmålet er jo nok startskuddet til en (om end spændende) uendelig diskussion, men jeg vil nu alligevel tillade mig at tage et klart standpunkt: ikke så tæt som det er tilfældet med The First Time.
Anja er blevet til Anya, Viktor er blevet til Victor. Edderkoppen Hugo er stadig edderkoppen Hugo, Anjas kæreste er stadig et dejligt dumt svin, der heldigvis (for Viktor) ikke har helt rent mel i sportsvognen, og Viktors bedste scoretrick er stadig at vælte cykler, hikke og drikke sødmælk. Med andre ord: persongalleriet, kronologien, vittighederne, scenerne (inklusiv scenografien, stort set ned til mindste detalje); kort sagt alt er fuldstændig som det var i Kærlighed Ved Første Hik.
Dengang købte 521.339 danskere en biografbillet for at blive taget med storm af den søde, romantiske historie om pubertetens dunkende hjerter og jagten på et gyldent land, hvor kodeordet er ’præservativ’.
I den moderne, amerikanske version er der ganske vist taget højde for, at mobiltelefoner ikke helt havde slået igennem i det samme omfang i 1999, samt at mode og indretning på pigeværelser nok også har ændret sig i en vis grad. Filmen er således trods alt blevet moderniseret og i et par regibemærkninger også amerikaniseret. Men hvor filmens univers utvivlsomt vil være genkendeligt for en teenage-amerikaner, hjælper det ikke meget, når man som dansker ved præcis, hvad næste scene byder og mest synes den amerikanske tone giver filmen en 'falsk' lyd.
Devon Werkheiser, der spiller Victor, er forkrampet og overspiller i mange scener. Han bliver lidt for meget en klovn end en uheldig ung mand, der trods alt har charme inderst inde. Anya spilles af den unge, smukke kommende stjerne Scout Taylor-Compton, og hun er så absolut filmens lyspunkt. Hun spiller anderledes afslappet og troværdigt, og det er ikke underligt, at hendes Hollywood-karriere virkelig er ved at blomstre. Men dette til trods, kan deres samspil på ingen måde nå samme højde som Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansens gjorde det da de stadig var unge og uskyldige.
1 ud af 9 danskere har altså set filmen før - det er simpel empiri. Men hvad så med de sidste 8? De vil utvivlsomt blive fanget en smule mere af historien, for den er så afgjort både aktuel og humoristisk. Filmens vinkel på problemer som de fleste teenagere nu engang går og ruger på, er så afgjort ærlig og sympatisk og vil fange de fleste. Filmen fungerer bare ikke lige så godt som dens danske forgænger, heller ikke hvis man anskuer dem som to forskellige film. Om det i den sidste ende skal tilskrives, at det danske look er blevet amerikaniseret, er svært at sige.
Mit råd som anmelder til et dansk publikum, der måske overvejer at krydre januarindkøbet med en lille romantisk biograftur, er derfor: sæt i stedet den sidste rest brunkager og den sidste kande julete på sofabordet og sæt Kærlighed Ved Første Hik i maskinen.
For The First Time er så afgjort bedre til USAs publikum.
