Jeg har tidligere anmeldt DC Comics Arrow (2012-) og Gotham (2014-) og har nu glubsk kastet mig over den tredje del i DC Comics form for superhelte-serie-trilogi; The Flash (2014-). The Flash er langt mere anderledes end de to andre superhelteserier, for Arrow var en langt mere realistisk tilgang til superhelteuniverset, fordi superhelten ikke har deciderede superkræfter, mens Gotham var en uddybning af et i forvejen kendt Batman-univers. The Flash derimod virker langt mere klassisk i dens fortælling, men indeholder stadig mindst lige så meget spænding og action, som de to andre serier.
Som 11-årig ser Barry Allen (Grant Gustin) sin mor blive slået ihjel og sin far blive arresteret for mordet. 14 år senere kommer Barry ud for en ulykke, der ændrer hans liv for altid, da han for uventede superkræfter, der gør ham til det hurtigste menneske i verden. Sammen med nye venner begynder Barry at bekæmpe kriminalitet og andre metamennesker i Central City, samtidig med at han finder ud af mere og mere om mordet på sin mor.
The Flash er bygget op på den mest klassiske superhelte måde. Barry er en nørd, der rammes af en ulykke og får superkræfter, som man har set i mange andre superheltefilm og serier, og The Flash minder på mange måder om en fornem hyldest til genren. Fx har Barry mistet sin mor og har en far i fængsel, men har en form for mentor i politimanden Joe (Jesse L. Martin), der også er far til Barry bedste veninde og kærlighedsinteresse Iris (Candice Patton), som Barry selvfølgelig ikke kan få. Serien minder mig på mange måder om 90’ernes gode tegnefilmsserier Spider-Man(1994-1998) og Batman: The Animated Series (1992-1995), og det er faktisk ikke helt galt, for The Flash har været filmatiseret før som serie i starten af 90’erne, og mange af skuespillerne går faktisk igen. Fx bliver Barrys far, Henry Allen, spillet af John Wesley Shipp, der selv spillede Flash i den gamle serie, og fx går også skurken The Trickster igen i begge serier, spillet af ingen ringere end Mark Hamill.
Som The Flash er Grant Gustin selvfølgelig et forholdsvis ubeskrevet blad, men han gør det ganske enkelt fremragende som identitetssøgende teenagesuperhelt, og han formår at bringe et væld af følelser ind i sit skuespil. Selvom Barry Allen er en kæk superhelt ude i felten, så han også utrolig følsom, og de sider formår Grant Gustin også at vise i løbet af serien.
Nævnes skal også de vanvittige visuelle effekter som serien i den grad bærer præg af. De visuelle effekter har været Emmy nomineret, og det er med god grund, for The Flash har mindst lige så gode effekter som en stor Hollywoodfilm, og ikke mindst effekterne, der bruges når man som seer skal fornemme, at The Flash løber hurtigt, minder om gamle tegneseriehæfter i deres visuelle stil. Musikken er, ligesom DC Comics andre serier, komponeret af Blake Neely, der denne gang har formået at lave et superheltetema, der bare hænger ved og som man vil nynne med på bagefter.
The Flash færdiggør altså for nu DC Comics superhelte-serie-trilogi. Er man til superhelteuniverser så vil man i den grad omfavne The Flash, der er langt mere klassisk end både Arrow og Gotham, men som i sidste ende også er den bedste af de tre. Samtidig slutter den første sæson med en kæmpe cliffhanger, så jeg er i den grad klar til, når sæson 2 lander i min postkasse.
Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af The Flash Sæson 1 indeholder følgende ekstramateriale:
• Deleted Scenes
• Commentary on Pilot
• Behind the Scenes: The Trickster Returns
• The Fastest Man Alive
• Creating the Blur: The VFX of The Flash
• The Chemistry of Emily and Grant
• DC Comics Night at Comic-Con 2014
• Gag Reel
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.